Forside » Hundetips og -tricks » Er kastrering en løsning for den uregerlige unghund? Dyrlæge giver dig svaret i podcast

Er kastrering en løsning for den uregerlige unghund? Dyrlæge giver dig svaret i podcast

Vuffeli hundeblog

Overgangen fra hvalp til unghund er fyldt med mange bekymringer for hundeejere. Et af de mest diskuterede emner er neutralisering. Lyt med i 7. Afsnit af ‘Helt i hundene’, hvor dyrlæge Søren Pejstrup gør dig endnu klogere på emnet. 

Journalist og podcaster Kristine Kjær var vant til at gå tur med hendes havaneser Bobby uden snor. Han kom, når hun kaldte og lystrede typisk altid på kommandoerne, når godbidderne var klar. Men så blev Bobby teenager. Og med den nye unghunde-fase afløses hvalpe-udfordringerne med nye. 

Bobby kunne ikke længere gå uden snor. Og kommandoerne havde han fuldstændigt “glemt”. Lyder det bekendt? 

Når hunde bliver unghunde, bliver de også kønsmodne. Det er blandt andet alle de hormoner, der gør, at hundene mister koncentrationen, og pludselig bliver svære at komme i kontakt med, som man plejer. 

Derfor er der mange hundeejere, der overvejer, om de skal kastrere deres hanhunde – også kaldet neutraliseret. Men er det løsningen på adfærdsudfordringerne? 

En individuel vurdering på en generel udfordring

I 7. afsnit af Kristine Kjærs podcast ‘Helt i hundene’ runder hun snakken med dyrlæge, Søren Pejstrup af med den store snak om kastrering. 

Og Søren er vant til at møde hundeejerne i snakken om neutralisering. Hans bedste råd er, at man altid skal tage en grundig snak med sin dyrlæge, da det i sidste ende altid er en individuel vurdering, hvorvidt hunden har gavn af at blive neutraliseret eller ej. 

Men hvilken effekt kan en neutralisering have? Hvilken adfærd skal man som hundeejer være særlig opmærksom på at tale med dyrlægen om? Og hvordan kan en neutralisering ende med at give bagslag? 

Lyt til afsnittet af podcasten, der hvor du plejer at lytte til dine podcast – ganske gratis. 

Lyt på Apple Music
Lyt på Spotify

7. Afsnit er også sidste afsnit af ‘Helt i hundene’ for sæson 1. Er der et emne, du gerne vil høre mere om i sæson 2? Skriv en mail til nf@vuffeli.dk – også bare hvis du har ris eller ros. 

Exit mobile version