Forside » Hundeadfærd » Min hund bider, hvordan stopper jeg det?

Min hund bider, hvordan stopper jeg det?

hund kigger op og venter på godbidVuffeli hundeblog

Bideri er en naturlig del af hundens adfærd, men det kan blive et yderst alvorligt emne, hvis hunden ikke kun sætter tænderne i sit legetøj, sin mad eller pindene på gåturen. I denne artikel hjælper Vuffeli dig med at finde ud af, hvorfor din hund bider, og hvad du kan gøre for at stoppe det.

Hunden bider, fordi “den bare vil lege” 

Det er meget naturligt for hunde at bide hinanden blidt og kærligt, når de leger.

Respektløs opførsel hunde imellem bliver typisk korrigeret helt naturligt. Så hvis du eller dine gæster skal undgå at blive nappet i, skal du konsekvent sige fra og vise sin hund, at det ikke er en ønsket opførsel. Hvis man derimod lader det stå på, vil hunden i fremtiden tænke, at den kan forsætte sin adfærd. Det er derfor vigtigt, at du lærer din hund, at den ikke får noget positivt ud af at bide.

 Vuffeli hundeblog

Hunden bider, fordi den er aggressiv

Nogle hunde kan også finde på at bide på grund af aggressivitet. Dette problem skal løses hurtigst muligt, da det kan være farligt for både mennesker og hunde. 

Først og fremmest er det vigtigt at sørge for, at alle hundens basale behov er opfyldt – det gælder både de fysiske, sociale og mentale. Uønsket adfærd er ofte et resultat af rastløshed, utryghed, kedsomhed, understimulering, overstimulering eller ængstelighed. Oplever du, at din
hund udviser adfærdsproblemer, anbefaler vi, at du tager kontakt til en adfærdsrådgiver i dit område.

TIP:
Tydelige tegn på aggressivitet kommer til udtryk, når hunden viser tænder, trækker læberne tilbage og lægger ørene ned, samtidig med at den knurrer.

Her kommer et par gode råd, du kan tage med dig.

Din hund spejler sig i dig

For det første er det meget vigtigt, at du husker, at din hund lærer mere af at få en positiv belønning, end af at du skælder den ud. 

En aggressiv energi fra din side kan få situationen til at eskalere yderligere, fordi hunden ofte vil afspejle din energi og tænke, at den har fat i den lange ende ved at hidse sig op.

Tænk på dig selv som en dirigent. Du skal altid være et skridt foran din hund, og du skal altid afspejle den energi og sindstilstand, som du ønsker, at din hund skal afspejle. Det er også vigtigt at lære at aflæse hundens signaler.

Hvalpen bider

Størstedelen af små, nysgerrige hvalpe napper og bider. Det er derfor essentielt, at du går i gang med en basal lydighedstræning så tidligt som muligt. 

Rådet fra Vuffeli er at få kontrol over de situationer, hvor hvalpen bider. Her skal man huske, at det er en naturlig fase, at hvalpens tænder vokser, hvor den derfor også har større trang til at bide i ting. Her skal hvalpen fra start lære, hvornår det er okay at bide, og ikke mindst hvad der er okay at bide i

Med legetøj og positive træningsprincipper kommer man ofte rigtig langt. Du kan læse meget mere om hvalpebideri i artiklen her:

Læs også: Hjælp! Min hvalp bider i alt

Lær din hund at kontrollere dens bid 

Hunde, der leger med tøjdyr, bolde, eller lignende, har typisk det problem, at de ikke kan kontrollere, hvor kraftigt de tager fat i deres legetøj. Det kan hurtigt komme til at gøre ondt, hvis hunden vælger at tage fat i din hånd i stedet for bidetorvet.

Når det drejer sig om leg mellem mange hunde, plejer de at lære af sig selv, hvor hårdt de må bideHvis en hund kommer til at bide en anden hund for hårdt, kan du være sikker på, at der vil komme en høj pibelyd, og det vil ofte resultere i, at begge hunde stopper legen. Når de genoptager legen, er de ét skridt tættere på at have lært, at det ikke er smart at bide for hårdt. Det er derfor at socialisering er så vigtigt.

Læs også: Derfor er hundetræning så vigtigt

TIP:
At sige en høj pibe-lyd, når hunden kommer til at bide for hårdt, kan også bruges af hundeejeren. I stedet for at skælde hunden ud, kan man hyle, hvine eller pibe højt for at signalere, at det gjorde ondt. 

 Vuffeli hundeblog

Synes din hund, det er sjovt at nappe? Prøv disse 3 tricks

1. Find noget bidelegetøj 

En af de bedste ting du kan gøre, det er at finde noget, din hund gerne må bide i. Hav noget legetøj klar, som din hund må bide i.

2. Beløn hunden, når den lader sig ae

Der er mange hunde, der synes, det er sjovt at tage fat i din hånd, mens du aer den.

For at undgå dette, så prøv at røre hunden med den ene hånd, og fodre den med den anden. På den måde lærer hunden, at det er positivt at lade sig ae, uden at den behøver at svare tilbage på det med et kærligt bid.

Læs også: Sådan belønner du en hund

3. Lær hunden at kontrollere sig 

For at kunne kontrollere hunden når den bider, er det også positivt at fokusere på hundetræning. Investér tid i at lære din hund de vigtigste kommandoer, så du kan få den til at sidde ned, så snart den begynder at blive for ophidset

Start med ros og nemme opgaver

Når vi taler om uskyldig biden, kan det være, at det er fordi, at hunden vil lege, eller fordi den bliver for ophidset, når du står med bolden, og du skal til at kaste. I dette tilfælde skal du forsøge at træne hunden på den samme måde, som du ville gøre det med en hvalp.

Start med nemme opgaver, som du ved, at din hund kan håndtere, og ros den, når den ikke prøver at bide

Det er vigtigt at opgaverne foregår i et roligt miljø, hvor der er fokus på opgaven og ikke på alt muligt andet, da mange hunde kan have svært ved at holde fokus. 

Stop legen, eller ignorer hunden efter den har prøvet at nappe eller bide dig. Efter et stykke tid, vil hunden forstå, hvad der forventes af den.

TIP:
En god øvelse er den, der hedder “lad den ligge”. Det handler om, at du skal kunne lægge og fjerne et objekt foran hunden, og lægge det ned lige foran næsen på den, uden at den tror, at det er den, der ejer det. Det skal altid være dig, der har kontrol, men det skal trænes mange gange, og leg er typisk et sted, hvor hunden er alt for ophidset til at få noget ud og det.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *