Forside » Hundeadfærd » Forstå din hund: Min hund gør

Forstå din hund: Min hund gør

hund kigger op og gørVuffeli hundeblog

For at kunne håndtere din hunds gøen, er det vigtigt, at du kender til årsagen bag. En hunds gøen kan være ganske naturlig adfærd, men det kan også være blevet en dårlig vane, eller det kan være tegn på en anden adfærdsudfordring. Læs med og bliv klogere på, hvorfor hunde gør, og hvad du kan gøre, hvis din hunds gøen er ved at drive dig til vanvid.

Hundes måde at kommunikere på

Først og fremmest er gøen en naturlig måde for din hund at kommunikere og udtrykke dens følelser på. Det kan for eksempel være forventningens glæde, fordi foderposen åbnes eller være et tegn på usikkerhed overfor en fremmed lyd udenfor. Gøen kan altså ses som hundens sprog, som spiller tæt sammen med kropssproget.

Du har helt sikkert stået i en situation, hvor din hund har prøvet at fortælle dig noget med sin gøen. Det kunne for eksempel være din hund gør, fordi den gerne vil blive løftet op i sofaen, eller fordi den vil gøre dig opmærksom på, at der nogen som har banket på døren. 
Gøen er derfor naturlig hundeadfærd. Men det er vigtigt, at din hunds gøen ikke tager overhånd og bliver en stressfaktor for både dig og din hund.

Vind et års forbrug af foder
Alt du skal gøre er at tilmelde dig vores nyhedsbrev, og så er du automatisk med i lodtrækningen om 1 års forbrug af foder!

Nogle racer gør ofte mere end andre

Der er stor forskel på, hvor “snaksaglige” hunde er. Dette kan blandt andet knytte sig til hunderacen. Husk på, at nogle racer faktisk er avlet til at gø; det gælder for eksempel visse hyrde- og vagthunde. Så inden man for eksempel anskaffer sig en Finsk Lapphund, så skal man være indstillet på, at det er en hunderace, der er kendt for give en del lyd fra sig.

Der er selvfølgelig altid undtagelser, men det er en god idé at overveje racens lydniveau, inden man anskaffer sig en hvalp. Særlig hvis man har naboer tæt på eller generelt er lidt sensitiv overfor høje lyde.

Læs også: Sådan træner du din hvalp

Gøen for opmærksomhed

Gøen kan ofte ende med at blive en opmærksomhedskrævende adfærd, hvis din hund har haft succes med at få din opmærksomhed, når den har gøet. Det svære ved gøen er netop, at det kan være svært at ignorere det, særligt hvis man bor i lejlighed eller har gæster på besøg. Det er dog vigtigt at huske på, at både positiv og negativ opmærksomhed er opmærksomhed. 

Her er 4 tips, du kan bruge i træningen, hvis din hund gør for at få din opmærksomhed:

Læs også: Derfor er hundetræning så vigtigt

Kedsomhed eller stress?

Det er også værd at overveje, om din hunds gøen kan skyldes kedsomhed. Hvis din hunds behov for fysisk, mental og social stimulering ikke er dækket, så kan din hund have lettere ved at ty til gøen og anden overivrig adfærd. Gøen kan være en måde at komme af med ophobet frustration og energi på, og derved kan det blive en måde for din hund at “aktivere sig selv” på.

Sørg derfor for, at din hund som minimum får to gode ture om dagen, hvor der er tid til at snuse, lege, hygge, træne og få en på opleveren. Hav også gerne fokus på at give din hund mentale opgaver, som aktiverer både snude og hjerne for eksempel ved at gøre brug af aktiveringslegetøj eller sprede et af måltiderne ud i haven.

Udover mangel på aktivering, så kan gøen også være et resultat af overdreven og uhensigtsmæssig stimulering, som kan virke stressende for hunden. Et klassisk eksempel på dette er hunden i parken, som bliver ved med at gø ukontrolleret, indtil ejer kaster bolden for 50. gang. En sådan hund har typisk kun én ting i hovedet: bolden, og den har hverken tid til at snuse eller besørge. Hvis du genkender dette fra din egen hund, så hold igen med boldkast, og fokusér hellere på mental aktivering såsom tricktræning eller søgelege. Boldkast kan være en god belønning, men det kan have uhensigtsmæssige konsekvenser, hvis boldkastet bliver brugt som motion.

Overvej om din hund aktiveres tilstrækkeligt – med udgangspunkt i din hunds alder, race og temperament – samt om aktiveringen på nuværende tidspunkt foregår optimalt.

Tegn på, at der er noget andet galt

Til slut er det er vigtigt at huske på, at gøen også kan være tegn på en anden underliggende årsag. Gøen ses for eksempel ofte hos hunde, der har udfordringer med at være alene hjemme, eller hunde som er generelt usikre eller ængstelige. En af årsagerne til dette skyldes, at gøen kan være en selvforstærkende adfærd.

Det betyder, at gøen kan fungere som en slags “selvhjælp” for din hund, der giver den mulighed for at komme af med den frustration eller usikkerhed, som har bygget sig op. Hvis du mistænker, at der ligger en anden underliggende årsag bag din hunds gøen, så handler det om først at få taget hånd om denne udfordring.

Exit mobile version