Forside » Hundeadfærd » Hvor meget motion skal hvalpen og den voksne hund have?

Hvor meget motion skal hvalpen og den voksne hund have?

hund og bolde i luftenVuffeli hundeblog

I denne artikel svarer Vuffeli kort og konkret på nogle af de mest stillede spørgsmål, når det kommer til hunde og motion. Hvor lange ture skal en lille hundehvalp egentlig ud på, og hvor meget motion forventes det, at den gennemsnitlige hund får om dagen? Læs med!

Hvor langt må en hundehvalp gå?

Når man lige har fået et nyt familiemedlem ind af døren, er det helt naturligt, at man fra start af gerne vil gøre alting rigtigt og passe så godt på hvalpen som overhovedet muligt. Derfor melder de mange spørgsmål og bekymringer sig hurtigt på banen. Et af typiske spørgsmål, som nye hundeejere har, er: Hvor langt må ens hundehvalp egentlig gå, og hvor meget motion, den har behov for?

Svaret på hvor langt en hvalp må gå er ikke nødvendigvis helt simpelt. Nogle hvalpe er meget aktive og spurter rundt på turen, hvor andre er lidt mere rolige og forsigtige. En tommelfingerregel som bliver brugt af mange, er at hver måned af hvalpens liv repræsenterer fem minutters motion, to gange dagligt. Er din hvalp derfor eksempelvis tre måneder gammel, kan du gå ud fra at din hvalp to gange dagligt kan få 15 minutters motion.

Selvom du måske føler din hvalp ikke har nogen stopknap, så husk på, at hvalpe har brug for meget hvile til at fordøje alle de nye indtryk, som den møder på sin vej. Hold igen med hård fysisk motion såsom løb, cykeltur eller agility indtil din hvalp er fuldt udvokset for at sikre en optimal vækst af led og knogler.

Læs også: De bedste tips og tricks til at træne din hundehvalp

De første gode gåture

At gå tur med sin hvalp handler om meget mere end blot motion. Hvalpen skal lære en helt ny verden af indtryk, dufte og lyde at kende. Sele eller halsbånd, er sandsynligvis heller ikke noget, som hvalpen har stiftet bekendtskab med før, så kunsten i at gå pænt, at blive inde på fortovet og ikke at trække i snoren, er også en ting, der her skal tillæres. 

Gåture er noget, som skal gøres flere gange om dagen, og derfor er det super vigtigt, at det er en rar oplevelse for begge parter. Et godt råd fra Vuffeli til den nye hundeejere er derfor at sætte god tid til af til at gå tur med sin nye hvalp, så man gør det til en hyggelig og lærerig proces – både for hund og ejer. 

Hundens behov for motion

Hunde har ligesom mennesker brug for en sund, afbalancerede kost samt at være fysisk aktiv for at forblive glade og for at kunne fungere optimalt både fysisk, psykisk og socialt. Får hunden ikke sine daglige gåture, og bliver hunden ikke stimuleret tilstrækkeligt, kommer hunden hurtigt til at kede sig og blive frustreret. 

Derudover hjælper motionen også på at holde hundens krop i god stand, og det forebygger dermed også overvægt. Overvægt er desværre en udbredt og hyppig tendens hos mange danske hunde, og det kan føre til mange udfordringer, der påvirker hundens livskvalitet. Rigeligt med motion er derfor en central forudsætning for, at din hund kan forblive glad, sund og rask. Men hvor meget skal motion skal den voksne hund egentlig have?

Alle hunde er forskellige og heldigvis for det. Det medfører også, at det varierer meget fra hund til hund, hvor meget motion, og hvor lange gåture, de egentlig har behov for. Det giver sig selv, at hvis man har en hund, som er avlet som en arbejds-, jagt- eller hyrdehund, så har den et naturligt større behov for motion og stimulering, sammenlignet med den såkaldte skødehund. Andre faktorer der påvirker, hvor meget motion den pågældende hund har brug for er til dels også størrelsen og alderen. 

Hvor langt skal jeg gå med min hund?

Vuffeli anbefaler, at hunden aktiveres 20 – 30 minutter, to gange dagligt, og hvis hunden ikke har nogle helbredsproblemer, eller andre skavanker, anbefales det mindst at give hunden 30 minutters hård fysisk aktivitet, samt en til to timers moderat aktivitet om dagen. 

TIP
Motion kan foregår på mange forskellige måder, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man får sin hund til at bruge sine ben og hjerne. Lad din hund løbe løs, få hunden ud at svømme, gå spor med hunden, eller lav legeaftaler med andre hundevenner. Mulighederne er mange, og det kan nemt gøres sjovt og spændende, både for hund og hundeejer. 

Som tidligere skrevet, er det meget individuelt fra hund til hund, hvor meget motion, den har behov for. Eksempelvis behøver hunderacer med korte snuder ikke så meget motion og aktivering, som Vuffelis generelle anbefaling lyder på. Et godt råd er derfor at tage din hunds race, helbred, størrelse og alder i betragtning og derefter vurdere, om din hund får nok motion og stimulering. 

Læs også: Hvor meget ved du egentlig om hunde og motion?

Har du spørgsmål til motion og fodring, er du altid velkommen til at kontakte os:

KONTAKT VUFFELI

Exit mobile version