Forside » Hundehelbred » Må hunde få skaldyr?

Må hunde få skaldyr?

hunde må godt spise skaldyrVuffeli hundeblog

Aftenens menu står på skaldyr. Det kunne for eksempel være jomfruhummer, blåmuslinger eller rejer. Spørgsmålet er nu, om det er sikkert at give skaldyr til sin søde hund, der pænt sidder med forventningsfulde øjne og kigger efter maden. Læs med!

Må hunde spise rejer og andre skaldyr?

Det helt korte svar er: Ja, din hund kan sagtens spise skaldyr. Skaldyr er i sig selv rigt på omega-3, D-vitamin og har et lavt kalorieindhold. Dog er der nogle få, men også essentielle ting, som du skal tænke over, inden du fodrer din hund med resterne af rejerne fra aftensmaden.

Læs også: Fødevarer der er skadelige for hunde

Fjern skallen på skaldyret

For en sikkerheds skyld anbefales det altid at fjerne skallen, inden skaldyret gives til hunden. De fleste hundemaver kan godt fordøje skallen på en reje, men større skaller, såsom skallen på en jomfruhummer eller en musling kan være skarpe og splintre, og skal derfor ikke ned i hundens mave. Fjern derfor al skal, inden skaldyret gives til hunden.  

Vind et års forbrug af foder
Alt du skal gøre er at tilmelde dig vores nyhedsbrev, og så er du automatisk med i lodtrækningen om 1 års forbrug af foder!

HUSK 
Hundens mave er ikke vant til at spise skaldyr. Ved for stor indtagelse af eksempelvis rejer, kan det resultere i maveproblemer hos hunden. Giv derfor ikke for mange på én gang.  

Undgå krydderi

Vær bevidst om, hvad det pågældende skaldyr har fået tilført under tilberedningen, og som derfor sidder på skaldyret. Det skal undgås at give til hunden, hvis der er chili, paprika eller et andet stærkt krydderi på skaldyret. Stærke krydderier er ikke direkte farlige for din hund, men kan føre til maveproblemer og diarré, og skal derfor helst undgås.

Din hund kan ikke tåle hvidløg

Hvidløg er en klassiker i det danske køkken og bruges ofte, når der er skaldyr på menuen. Desværre er hvidløg giftigt for hunde, og selv små mængder kan ved indtagelse være skadeligt. Er skaldyret derfor blevet stegt i hvidløg, eller har det på anden vis været i berøring med hvidløg, anbefales det ikke, at give skaldyret til hunden.

Læs også: En smagssag: Så god er din hund til at smage forskellige ting

Et klart budskab fra Vuffeli er derfor, at det rene og ikke krydrede skaldyrskød er at foretrække, hvis hunden også skal smage på varerne. God appetit, både til dig og din hund.

Exit mobile version