Forside » Hundeadfærd » Hundetræning: Sådan træner du din hund

Hundetræning: Sådan træner du din hund

pige træner to hunde på agilitybaneVuffeli hundeblog

Hundetræning er sjovt for både hund og ejer. Derudover er det også afgørende for at få at en velfungerende hund. I denne artikel kan du få vores gode råd til at komme i gang med træningen med din firbenede ven.

Ved at træne din hund vil du få en lang række fantastiske fordele.

6 gode grunde til at træne sin hund

En veltrænet hund …

Læs også: Derfor er det vigtigt at motionere din hund

Nye metoder: Fra straf til motivation

Hundetræning var i mange år en disciplin, der gik ud på, at hunden hurtigst muligt skulle lære at makke ret for at undgå en hård fysisk straf fra sin ejer. Hundeejere blev fortalt at det var vigtigt at indtage “alfarollen” for ellers vil hunden prøve at dominere.

Disse hårde træningsprincipper eksisterer desværre stadig rundt omkring i verden, men udbredelsen af motivation og positive hundetræningsprincipper har været enorm inden for de sidste 15-20 år. Videnskaben har vist, at positiv træning ikke blot er mest forsvarligt, men faktisk også er langt mere effektivt og holdbart end strafbaseret træning.

Det handler om at opbygge et samarbejde mellem dig og din hund, som er trygt og tillidsfuldt.

Ved positiv træning arbejder din hund, fordi den er motiveret for at opnå noget behageligt for eksempel en lækker godbid, ros eller leg med dig. Det er derfor vores opgave som ejere at lære vores hunde, at vejen til de bedste belønninger går gennem os.

Positive hundetræningsprincipper er med til at skabe et stærkt og kærligt bånd mellem dig og din hund, hvilket er fundamentet for et godt træningssamarbejde.

Læs også: Kender du din hunds kropsprog? Her er 100 signaler din hund kommunikere med

Vejen til en velopdragen hund: Sådan træner du lydighed med din hund

Hvad er klikkertræning?

Klikkertræning eller markørtræning er, efter min mening, den mest effektive måde at etablere god kommunikation mellem hund og ejer på. 

Klikkertræning er helt basalt en metode, der giver dig mulighed for præcist at markere den adfærd, du ønsker at belønne din hund for. Ved hjælp af en klikker kan du ramme det splitsekund, hvor din hund eksempelvis løfter poten, eller når den rør en genstand med næsen.

Ligegyldigt hvor hurtige reflekser du har, vil det være svært at nå at få fisket en godbid op af lommen og få den serveret med samme præcise hastighed som et klik.

En anden fordel ved klikkeren er, at den lyder ens hver gang. Selvom du bruger samme ord for eksempel “dygtig” hver gang, så kan dit tonefald være anderledes fra gang til gang.

HUSK
Timing er altafgørende for at opnå succes med træningen. Klikker du enten for tidligt eller for sent risikerer du at belønne en anden adfærd end den du ønsker, og dette kan sætte jer tilbage i træningen.

Sådan kommer dig og din hund godt i gang med klikkertræning

Du kan starte klikkertræning allerede den første dag, du får din hundehvalp hjem. 

Du kan med fordel anvende din hvalps første måltider til at påbegynde klikkertræningen. De første mange sessioner går nemlig ud på at give klikket en værdi for din hund. 

Hunden skal altså lære at forbinde lyden af et klik med en belønning. Dette gøres meget simpelt ved gentagne gange at klikke og give en godbid, klikke og give en godbid, osv. Dette skal gentages indtil din automatisk kigger op på dig og forventer en belønning, når den hører klikket.

Når din hund har associeret klikket med en belønning, kan du begynde at bruge det som en markør i træningen. Husk på at du skylder en godbid, hvis du har klikket – hvis ikke dette overholdes, kan klikket gå hen og miste sin værdi.

Sådan lærer du din hund at sitte

Du kan eksempelvis få din hund til at sætte sig ved at løfte hånden med godbidden opad lige foran dens øjne, og hvis den ikke allerede sidder, så kør hånden lidt frem hen over dens hoved. For at kunne holde øje med godbidden uden at vælte, vil det være meget naturligt for din hund at sætte sig ned i stedet. I det sekund hunden sidder, klikker du og giver en godbid. 

Gør træningen med din hund sjov

Læs også: Sådan belønner du din hund

For at opretholde din hunds motivation og lyst til at træne, er det vigtigt, at du sørger for at gøre træningen sjov. Brug en belønning, som din hund finder attraktiv. Nogle hunde vil helst arbejde for godbidder, hvor andre foretrækker legetøj, ros, nus eller leg med dig. Husk også på at brug de allerbedste belønninger, hvis det er en svær øvelse eller I træner i et miljø med forstyrrelser.

Det er også en god idé at holde en stor variation i træningen, så den ikke går hen og bliver forudsigelig og kedelig. Hav gerne fokus på at skifte mellem sjove tempoøvelser (for eksempel indkald) og mere rolige kontaktøvelser (for eksempel dæk).

Benyt tilbud om hvalpetræning og hundetræning for voksne hunde

En rigtig god måde at lære sin hvalp at begå sig i verden på og ikke mindst at styrke dig og din hunds forhold og kommunikation er hvalpetræning. Vil du lære din voksne hund nye tricks eller slippe af med unoder, så husk, at det aldrig er for sent at gå i gang med træningen. Hunde- og hvalpetræningshold kan give rigtig meget positiv læring i kommunikationen mellem hund og ejer. Derudover er holdtræning en rigtig god måde at socialisere sin hund på, og det er ikke mindst en mulighed for dig som hundeejer at kunne sparre med andre, der er i samme båd.

Din hvalp kan lege med andre uvorne hvalpe, og du kan snakke med andre hundeejere, der med sikkerhed oplever mange af de samme udfordringer som dig –  både når de er til træning og i hjemmet.

Læs også: Sådan træner du din hvalp

Exit mobile version