Forside » Hundetips og -tricks » Kølige sommer tips: Sådan hjælper du din hund igennem varmen

Kølige sommer tips: Sådan hjælper du din hund igennem varmen

Vuffeli hundeblog

De solrige sommerdage er en fryd for mennesker, men lidt af en udfordring for vores pelsede familiemedlemmer. Bliv klog på, hvordan du bedst muligt hjælper din hund igennem de varme sommermåneder. 

Solen og de lyse sommernætter skaber både glæde, men også bekymringer for alle hundeejerne – hvordan sørger man for, at ens hund ikke får hedeslag? Og skal den egentlig drikke mere vand i varmen?

Vuffeli har samlet en række sommertips, der hjælper dig med at skabe de bedste, kølige rammer, så din hund kommer til at elske sommeren lige så meget som os mennesker. 

Tidligere op – lidt senere ud 

Solen og varmen er på sit højeste midt på dagen. Sørg derfor for at lufte din hund tidligt om dagen og igen sent på aftenen eller eftermiddagen.

Når varmen i Danmark er på sit højeste niveau, hvor vi oplever hedebølger, kan det allerede være varmt ved 8-tiden om morgenen. Så sæt alarmen tidligt og udnyt den kølige morgen – så kan du snuppe en siesta senere på dagen! 

Når du lufter din hund tidlig morgen og sen aften, undgår du også, at de kan brænde deres poter på den varme asfalt. Hvis du ikke selv kan holde en flad hånd på asfalten i 10 sekunder, er den også for varm for de bløde hundepoter. 

Vuffeli hundeblog

Kølige måtter

Kølemåtter er geniale til at give din hund et koldt spot at ligge på. De fungerer ved at køle hunden af, når den ligger oven på den. Så aktiveres den aktive gel, hvorefter varmen fra hundens mave og pels ledes væk. Sørg for at ligge måtten et køligt sted i skyggen eller indendørs. Klinkerne i gangen er også fremragende til at køle hunden af på. 

Vand, vand, og masser af vand 

Ligegyldig hvor din hund er om sommeren, skal du sørge for, at den har adgang til vand. Stil gerne flere vandskåle op indendørs for at opmuntre hunden til at drikke mere vand – og hvis I er ude på en gåtur, skal du tage vand med til hunden. Mange hundeshops sælger smarte to go-vandskåle til hunde. 

Du kan sørge for at din hund får ekstra vand, ved at hælde vand ud over hundens tørfoder. Så smager det lidt bedre, og hunden slubrer det i sig.

Vuffeli hundeblog

Drop den varme bil, metro eller bus 

På blot 30 minutter kan en bil gå fra at være 25 grader til 50 grader, hvis den holder i solen. Derfor er det livsfarligt for hunde at opholde sig i biler, når det er varmt. Men bilerne er ikke det eneste sted, hvor temperaturen kan snige sig højt op. 

Busser, metro og toge er sjældent afkølet af aircondition, hvilket gør dem meget uegnede for hunde (og mennesker i visse tilfælde). Så lad din hund blive hjemme fra den varme tur, medmindre du har en bil med effektiv aircondition, eller anden mulighed for effektiv nedkøling. 

Hvis uheldet skulle være ude 

Hunde kan ligesom mennesker opleve hedeslag. Symptomerne på hunde-hedeslag er: 

  • Hunden halser og savler meget 
  • Stopper op og “falder sammen” på gåtur
  • Har tørre og hvide slimhinder i munden
  • Høj puls 
  • Urolig og forvirret 

I meget svære tilfælde vil hunden også kaste op, få vejrtrækningsbesvær og have blodig diaré. Hvis du oplever nogen af disse symptomer hos din hund, skal du søge dyrlæge med det samme. Du kan starte noget af behandlingen selv hjemmefra inden hunden kommer hen til dyrlægen: 

  • Placér hunden et køligt sted, hvor varmen kan komme væk fra kroppen. 
  • Tilbyd hunden køligt vand 
  • Hvis du har en ventilator, kan du placerer hunden ved den. 

_________________________

Er der andre sommertips du savner? Tøv endelig ikke med at række ud til os – så tilføjer vi gerne flere (nf@vuffeli.dk). 

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *