Er din hund ved at komme op i alderen? En sund og tilpasset foderblanding, der er målrettet den ældre hund, kan være med til at øge din firbenede vens livskvalitet. I takt med at hunden bliver ældre og mindre aktiv, kan dens energibehov ændre sig. Et velbalanceret seniorfoder kan medvirke til at forebygge potentielle helbredsproblemer og nedbringe risikoen for visse aldersbetingede sygdomme. Læs med.
Hvad er senior hundefoder?
Senior hundefoder adskiller sig fra en standard voksenfoder, da det har en lavere energidensitet. Det er nemlig ganske naturligt, at hundens aktivitetsniveau bliver lavere med alderen. Seniorhunde kan normalt ikke holde til ekstreme gåture, og alt foregår generelt i et lavere gear. Derfor er seniorfoder som udgangspunkt designet til hunde, der ikke er så aktive, som de tidligere har været.
Får hunden mange flere kalorier, end den har brug for, vil det resultere i overvægt, hvilket kan have mange helbredsforringende følgevirkninger. Overvægt kan blandt andet medvirke til problemer med knogler og led, som kan gå gevaldigt ud over hundens livskvalitet.
For at kunne fylde seniorhundes madskål op med et foder, uden at de får for mange kalorier, som de ikke har mulighed for at brænde af, har Vuffeli designet et sundt og nærende foder med en lavere energidensitet. Foderet indeholder stadig en masse gode og næringsrige ingredienser, men der er skruet ned for indholdet af fedt og dermed kalorier.
Hos Vuffeli har vi designet seniorfoder, som tager hensyn til de risici, vores firbenede venner er udsat for, når de kommer op i alderen. På den måde kan hunde med meget livserfaring stadig nyde godt af deres måltider. Foderet er lavet af naturlige råvarer, og bliver leveret lige til din hoveddør. Vi laver også en personlig foderplan, på baggrund af din hunds behov, som gør det nemt at dosere de daglige måltider. Vi giver en gratis prøvepakke – det koster kun fragten.
Lyder det som noget for din hund?
TIP:
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal give din hund seniorfoder, eller om du skal blive ved med at give den normalt voksenfoder? Her hos Vuffeli kan vi hjælpe dig med gode råd samt tips og tricks, så du kan blive klogere på, om du skal tage skridtet med det samme, eller om du kan vente lidt endnu.
Hvornår skal jeg skifte til seniorfoder?
Selvom hunden har fået en mere afslappet livsstil, betyder det ikke, at den stopper med at være madglad. For at du kan fylde madskålen op med god samvittighed, er det derfor en god idé at skifte til seniorfoder, så snart din hund har behov for det.
Det er naturligvis vigtigt at tage hensyn til hundens alder. Men det er ikke nemt at vurdere, hvornår en hund er gammel, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom både på dens livsstil, men også på dens race. Nogle hunde falder hurtigere ind i en seniorlivsstil en andre – for eksempel bliver store hunderacer generelt hurtigere ældre end små hunderacer, hvilket blandt andet hænger sammen med, at den gennemsnitlige levealder for store hunderacer er lavere end for små hunderacer.
Er din hund ved at være oppe i årene? Så har du måske observeret, at den ikke vil gå de helt lange ture, eller at den måske ligefrem hellere vil blive hjemme i kurven. Det kan også være, at den har svært ved at komme op om morgenen, eller at den ikke gider rende efter en bold som tidligere.
Der er ikke nogen, der kender din hund bedre end dig selv.
Læs også: Lær ingredienserne i din hunds foder at kende
Hvad med godbidder?
Er du ligesom så mange andre hundeejere glad for at give din hund godbidder?
Vi er helt enige i, at en ældre hund skal forkæles. Men det kan være en god idé at kontrollere, hvor mange godbidder eller andre lækkerier din hund får i løbet af dagen. Hvis din hund får mange godbidder ved siden af sit foder, kan det være hensigtsmæssigt at mindske de øvrige måltider en smule for at kompensere for forskellen.
For at minimere overvægt og nedsætte risikoen for visse sygdomme, vil vi hos Vuffeli rigtig gerne hjælpe dig med at finde balancen mellem seniorfoder og godbidder – så du kan forkæle din hund med rigtig god samvittighed.
Læs også: Overvægt hos hunde
Kan man give seniorfoder til en hund, der ikke er gammel?
Hvis du har en yngre hund, men læser med, fordi du påtænker, at seniorfoder måske kunne være en mulighed for din hund, så er du ikke den eneste. Bare fordi Vuffeli kalder det for seniorfoder, betyder det ikke, at foderet er egnet udelukkende til ældre hunde.
Faktisk er seniorfoder blot et light foder og kan derfor også gives til hunde, der forfølger et vægttab, da begge fodertyper bliver brugt for at undgå, at hunden får for mange kalorier.
Så hvis du har en voksen hund, der er overvægtig, og som måske også har problemer med knogler eller led, kunne det være en mulighed at overveje seniorfoder eller med andre ord en light foderblanding.
Er du i tvivl om hvorvidt seniorfoder er den rette løsning for dig og din hund, så er du mere end velkommen til at vende og vurdere situationen med en af vores dygtige ernæringseksperter.