Forside » Hunderacer » Cairn terrier: Den intelligente jæger

Cairn terrier: Den intelligente jæger

Vuffeli hundeblog

Den skotske rottefænger, cairn terrier, er en lille hund, som grundet sit mod, sin udholdenhed, sin intelligens og sin vejrafvisende pels er blevet en populær kompagnon for både jægere og børnefamilier. Læs med.

10 ting du (måske) ikke vidste om cairn terrier

  1. Racen er fremavlet til at grave, og derfor er dens forpoter større end dens bagpoter
  2. Cairn terrier stammer fra Skotland, hvor den blev brugt til at jage småvildt og ræve
  3. Den er opkaldt efter rullestensskrænterne, hvor byttedyrene ofte søgte skjul under jagten. Cairns betyder rullestensskrænt på keltisk
  4. Cairn terrier er kendt for at have et selvstændigt og impulsivt temperament
  5. Racen er typisk eventyrlysten og glad for at komme med på nye oplevelser
  6. Rollen som Toto i den ikoniske Hollywood-film Wizard of Us (1939) spilles af en cairn terrier
  7. Racen har en lang gennemsnitlig levetid sammenlignet med mange andre hunderacer. En sund cairn terrier bliver typisk helt op til 12-16 år
  8. Racen er kendt for at være både legesyg og venlig, og derfor egner den sig ofte godt til børn
  9. Racen har tendens til at en del, men det kan kontrolleres med træning
  10. Racen er typisk opmærksom og giver ofte lyd, når den oplever noget usædvanligt. Derfor er den kendt for at være en ganske god vagthund

Vil du vide mere om den lille, modige hund? Læs med under billedet.

Vuffeli hundeblog

Om cairn terrier

FCI’s racestandard for en cairn terrier

Hvad er FCI?
FCI er en international sammenslutning af nationale kennelklubber, der blandt andet kategoriserer og beskriver racestandarden for hver eneste anerkendte hunderace. Racestandarden beskriver de racetypiske karakteristika i forhold til både udseende, egenskaber og temperament. Danmarks medlem af FCI er Dansk Kennel Klub. Når Vuffeli beskriver og rådgiver omkring alle de mange hunderacer, er det med udgangspunkt i FCIs racestandarder.

Cairn terrierens størrelse, alder og pels

Cairn terrieren er typisk en robust og selvsikker lille hund. Den har en karakteristisk og opmærksom fremtoning med sin rejste hale og trekantede ører.

En cairn terrier tæve er gennemsnitligt 24-30 cm høj og vejer omkring 6-8 kilo. Hannerne kan blive en smule større og har en gennemsnitlig højde på 25-31 cm og en vægt på 8-10 kilo. Cairn terrier hvalpe vejer omkring 200-250 gram, når de bliver født – efter otte uger har de ofte vokset op til to kilo.

Pelsen på en cairn terrier består af en ruhåret ydre pels og en blød underuld, der holder kroppen varm. Racen findes både i cremefarvet, hvedefarvet, rød, grå, næsten sort og brindle. De har typisk lidt mørkere farver på ørerne og næsepartiet. Farven på pelsen kan variere meget, og det kan ofte være svært at forudse, hvilken farve din cairn terrier ender op med som voksen, da den kan blive både lysere og mørkere i løbet af sin opvækst.

Vuffeli hundeblog

En sund og rask cairn terrier lever længe – typisk helt op til 12-16 år. Racen har ligesom mange andre hunde tendens til overvægt, og derfor er det vigtigt at have øje for idealvægten. Holder man ikke deres kost sund og deres livsstil aktiv, kan overvægt hurtigt blive en realitet.

Læs også: Tørfoder til hunden: Find det bedste hundefoder [Guide]

GØR SOM 10.000 ANDRE HUNDEEJERE

Hvem er cairn terrierens ideelle hundeejer?

Boligsituation og aktivitet

Cairn terrieren er grundet sin robuste fysik og opmærksomme men rolige personlighed rigtig godt egnet til børn. Den er super tilpasningsdygtig, fælder ikke meget og kræver mindre motion end mange andre hunderacer. Den behøver ikke den store pelspleje og egner sig derfor godt til travle familier, der enten bor i lejlighed eller hus.

Vidste du, at fordi cairn terrieren er avlet til at grave efter skadedyr, har den udviklet større poter på sine forben end sine bagben? Dette giver den en større flade at grave med, når den skal finde det, den jager efter. Hold derfor måske lige et ekstra øje på dit blomsterbed, hvis du bor sammen med denne race.

Vuffeli hundeblog

Den lille race siges at være en stor hund i en lille krop. Den er ofte en yderst snaksagelig race. Og dens evne til at registrere hver en lille puslen, når den for eksempel jager efter rotter, gør at den kan komme til at gø af selv de mindste lyde og bevægelser uden- eller indenfor døren. Man skal derfor være opmærksom på dette i træningen.

Økonomi og cairn terrier

Der er flere omkostninger forbundet med firbenede familiemedlemmer. Påregn derfor løbende udgifter til foder, udstyr såsom hundekurve, -halsbånd og -seler og ikke mindst hvalpetræning, forsikring og dyrlæge.

Inden man anskaffer sig en cairn terrier – eller en hvilken som helst anden type hund – er det derfor en god idé at danne sig et overblik over udgifter til hunden og påtænke dem i sit budget.

Typiske helbredsproblemer for en cairn terrier?

Cairn terrieren er generelt en stærk og fysisk sund race med en høj gennemsnitslevealder. Dette kan man sørge for at opretholde ved at købe og avle forsvarligt og dermed bidrage til, at racens sundhed bevares.

Der findes dog enkelte alvorlige sygdomme indenfor racen. De mest sete er glaukom, også kaldet grønt stær, og progressiv nefropati, som er en nyresygdom, hvor nyren har en unormal størrelse. 

Vuffeli hundeblog

En vigtig faktor for din hunds sundhed og velbefindende er dens daglige måltider. Fejlernæring kan nemlig disponere din hund for diverse helbredsmæssige udfordringer og sygdomme.

Her hos Vuffeli kan vi hjælpe dig med at finde det optimale foder og fodermængde for din hund, så du ikke skal bekymre dig om, hvorvidt den får, hvad den har brug for.

Hvordan ser dagligdagen ud med en cairn terrier?

Pelspleje med en cairn terrier

Cairn terrierens pels beskytter den mod vind og vejr. Med regelmæssig børstning en gang ugentligt er cairn terrierens pels let at pleje. Det er en god idé at børste pelsen grundigt for at holde den fri fra knuder og døde hår. Mange vælger desuden at trimme den lille hund et par gange om året – på den måde kan man også reducere fældning.

Læs også: Hvilken hunderace skal du vælge?

Gåture og motion med en cairn terrier

Regelmæssige ture er essentielt for at holde cairn terrieren sund og rask. Cairn terrieren er ikke udpræget motionskrævende, men den er en aktiv hund, der er glad for at bevæge sig og har brug for aktivering. Den lille hund er dog generelt rigtig god til at indrette sig efter familien.

Det kan grundet racens selvstændighed være en god ide at indhegne sin have, have snor på sin hund og starte træningen tidligt.

Læs også: Hvor meget motion skal hvalpen og den voksne hund have?

Vuffeli hundeblog

Træning med en cairn terrier

Her kommer et par gode råd til træningen med en cairn terrier:

  • Det er en hunderace som typisk er lærenem og nysgerrig
  • Terriere er generelt kendt for at have en vis portion stædighed, så sørg for at gøre træningen sjov og positiv for at opretholde motivationen
  • Grundet racens jagtinstinkt kan det være en god idé at have ekstra fokus på indkaldstræning. Start gerne, mens hunden er hvalp

Læs også: De bedste tips og tricks til at træne din hundehvalp

1 Shares:
2 kommentarer
  1. Hej 😊

    Jeg mistede min franske bulldog sidste år, han blev syg og måtte
    derfor tage afsted til hundehimlen
    Har fået konstanteret allergi overfor hund og kat, men vil gerne
    have hund igen
    Jeg har tænkt at det sku være en Cairn terrie, MEN er den
    allergivenlig. Har læst en hel del om dem , men kun på
    en hjemmeside skriver de at den er allergivenlig
    Håber du kan give mig et svar. På forhånd tak
    Alice

    1. Kære Alice

      Undskyld for det sene svar på din kommentar.
      Jeg kan så godt følge din trang til at få hund igen!

      Til start er der endnu ingen evidens for at særlige hunderacer kan klassificeres som decideret hypoallergene.
      Man kan godt snakke om allergivenlige hunderacer i den forstand, at der er en del beretninger fra folk med allergi hvor de ofte ikke oplever symptomer i samme grad, når de omgås hunde uden underuld, i forhold til andre hunde. Hunde som ikke er udstyret med underuld fælder typisk i langt mindre grad og producerer derfor gerne mindre skæl sammenlignet med hunde, der fælder meget. Dermed minimeres mængden af allergifremkaldende materiale i ens hjem.

      Det er dog super svært at kalde en hel race for allergivenlig, da hunde af samme race kan have forskellige mængder af de allergifremkaldende proteiner.
      Derfor er det også meget individuelt fra allergiker til allergiker hvilke hunde de kan omgås uden at reagere på dem.

      Altså kan jeg desværre ikke garantere dig at du vil kunne tåle en Cairn terrier.

      Jeg håber at dette på trods vil kunne hjælpe dig lidt på vej!

      Med venlig hilsen
      Sine – Ernærings- og adfærdsekspert hos Vuffeli 🐾

Skriv et svar til Alice Kjærstad Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *