Kender du de forbudte hunderacer i Danmark?

Nogle hunderacer er forbudte i Danmark

Er det tid til at udvide familien med en firbenet ven? Der er mange hunderacer, du kan vælge imellem, når du skal have en lille hvalp. Fælles for dem alle er deres nuttede ydre og gode energi. Det er først, når hvalpen bliver ældre, at den for alvor udvikler personlighed og karaktertræk, der fremhæver racen. 

Når du overvejer, hvilken hund du skal have, er det en god idé at kende hundeloven. Den fortæller dig blandt andet, hvilke lovlige hunderacer du må holde.

Læs også: Find den perfekte hund til dig

Sådan begynder et godt hundeliv

Det er en stor begivenhed at få en hvalp i huset. Hurtigt bliver den en uundværlig del af familien, og bare tanken om at skulle undvære den, kan give et stik i hjertet.

Derfor kan du lige så godt vælge den rigtige hund fra begyndelsen. Det gør du blandt andet ved kun at vælge de lovlige hunderacer, når du er på udkig efter en ny, firbenet ven. På den måde er du sikker på, at hunden kan blive i din familie livet igennem – uden indblanding fra myndighederne

Heldigvis er der mange hunderacer, du kan vælge imellem. I Danmark er Golden Retriever, Labrador og Cocker Spaniel nogle af de mest populære, lovlige hunderacer. Men der er mange andre charmerende racer, der måske ikke er så populære, der vil passe perfekt ind i din familie. Og faktisk kan det mange gange også være en god idé med en blanding. 

Læs også: Golden retriever, den gyldne familiehund

Hvorfor er nogle hunderacer ulovlige?

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke skal skue hunden på hårene. Selvom de ulovlige hunderacer kan se søde ud, er der en grund til, de er forbudte at købe. Det skyldes, at de er særligt farlige og utilregnelige over for mennesker og dyr.

 Ser hunden fredelig ud? De ulovlige racer kan sagtens se søde og rare ud, men historisk set har de en trist historie. Hundene bliver hurtigt aggressive og kan derfor finde på at angribe uden varsel. Derfor har man vedtaget et forbud mod at have særlige hunderacer i Danmark.

Er det de samme hunderacer, der er ulovlige i hele verden? Listen over forbudte hunderacer er IKKE den samme i Danmark som andre steder i verden. Den varierer nemlig fra land til land. 

Siden 2010 har 13 hunderacer været ulovlige i Danmark:

  • Amerikansk pitbullterrier
  • Tosa inu
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Dogo argentino
  • Amerikansk bulldog
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac

Hvad gør jeg for at sikre den rigtige adfærd?

At en hunderace er lovlig betyder ikke at din hund automatisk vil opføre sig som du ønsker det.

For at sikre den rigtige adfærd, er det vigtigt, at du træner og bruger tid på at opdrage din hund, uanset hvilken race det er.

Selvom hver race har dens karaktertræk, er der aldrig to hunde der er ens, og meget at dens adfærd vil komme an på hvordan du bruger tid på at træne din hund. Derfor kan vi hos Vuffeli anbefale at du forbereder dig bedst muligt inden du får hund, og at du investerer din tid i at give din hund den træning den har brug for.

Læs også: Derfor er hundetræning så vigtigt

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *