Shih tzu: Den lille selskabshund med den overdådige pels

Vuffeli hundeblog

Vidste du, at den lille selskabshund med den lange, bløde pels har tibetanske rødder? Læs meget mere om den elskede shih tzu lige her.

10 ting du (måske) ikke vidste om shih tzuen

  1. Shih tzu betyder, løst oversat fra mandarin, “løvehund”
  2. Hunderacen er over 1000 år gammel og stammer fra Østasien
  3. Dens silkebløde pels kræver en hel del pleje
  4. Shih tzuen hører til gruppen af brachychephale hunderacer, hvilket gør den mere tilbøjelig til at opleve vejrtrækningsproblemer end andre hunderacer
  5. Den fælder meget lidt
  6. Shih tzuen er også kendt som “chrysanthemum dog”, fordi pelsen omkring dens næse, mund og øjne vokser i flere forskellige retninger. Hårene, der gror opad på næseryggen, får dens ansigt til at ligne formen på krysantemum-blomsten
  7. Det er den 7. mest populære hunderace i Danmark i følge Dansk Hunderegister
  8. Det er en hunderace med en høj gennemsnitlig levealder
  9. Shih tzuer kommer i mange forskellige farver og farvekombinationer
  10. Shih tzuen er en selskabshund og elsker typisk at være omkring mennesker

Vil du vide mere om den populære vuf? Læs med under billedet.

 Vuffeli hundeblog

Hvorfor en shih tzu?

Den lille selskabshund er kendt for at være imødekommende og social, både over for familie, venner og fremmede. Den trives typisk bedst med tæt kontakt og knytter sig meget til sin familie.

Shih tzuen har en karakteristisk kort snude, store runde øjne, lange øjenvipper og let underbid eller tangbid. 

Derudover er det en hunderace med en lang og traditionsrig historie. Meget peger på, at Shih tzuen har sine rødder i Tibet. Her blev det en særdeles kostbar følgesvend, og de små hunde blev blandt andet sendt som gaver til de kinesiske kejsere. I ca. 1930 kom shih tzuen til Storbritannien, hvor den udviklede sig til den hunderace, vi kender i dag.

 Vuffeli hundeblog

Racestandarden for en shih tzu

Hvad er FCI?
FCI er en international sammenslutning af nationale kennelklubber, der sammen står for, blandt andet, at kategorisere og beskrive hver eneste anerkendte hunderaces pels, alder, størrelse, sind og meget mere. Danmarks medlem af FCI er Dansk Kennel Klub. Vuffeli følger FCIs racestandarder for at kunne beskrive og rådgive omkring de enkelte hunderacer på så korrekt vis som overhovedet muligt.

Shih tzuens størrelse, vægt alder og pels

Shih tzuen er en lille hunderace. Den bliver max 27 cm høj fra pote til skulder og vejer ca. 4,5-8 kg.

Shih tzuen har en imponerende pelspragt, der består af en lang, glat og tæt overpels og en blød underuld. Der er ingen farver, der er mere rigtige end andre, når det kommer til pelsen, og shih tzuen findes derfor i mange forskellige hvide, sorte og brune nuancer og farvekombinationer. De har ofte, men ikke altid, mørkere pels på ørerne og omkring øjnene og en hvid blis i ansigtet. Pigmenteringen er typisk mørk omkring øjnene og snuden.


En sund og rask shih tzu bliver typisk helt op til 10-16 år.

 Vuffeli hundeblog

Er en shih tzu en god familiehund?

Shih tzuer er kendt for at være livlige og aktive hunde, der typisk er både legesyge og udadvendte. Nogle shih tzuer er meget kontaktsøgende, mens andre er mere selvstændige.

Shih tzuen har mange gode egenskaber, som kan gøre den til en god familiehund, der med største glæde vil dele hverdagens hyggestunder. Men for at skabe gode forudsætninger for at den kan trives i din familie, er det vigtigt, at du sørger for, at den bliver stimuleret både socialt, mentalt og fysisk. Derudover er det afgørende, at den bliver socialiseret, gerne mens den er hvalp.

Derfor er det også en rigtig god idé at melde jer til et hvalpetræningskursus. Her kan din hvalp vænne sig til nye indtryk, lyde, andre hunde og mennesker, og I kan øve jer på at opbygge en stærk kommunikation og et godt samarbejde i sjove og trygge omgivelser.

For at både to- og firbenede kan trives, er det vigtigt, at alle i familien lærer at aflæse og respektere hundens signaler.

HUSK
Selvom racestandarden kan indikere, hvilke egenskaber, interesser og behov en hund er tilbøjelig til at have, så har hver hund sin egen personlighed – og heldigvis for det.

En shih tzus typiske helbredsproblemer

Shih tzuen hører til gruppen af hunderacer med forkortede kranie- og næseknogler. De kaldes også brachychephale hunde, og hos dem er der mindre plads i luftvejene – herunder næse og svælg.

Det er med til at disponere shih tzuen for en række helbredsmæssige udfordringer. Det gør blandt andet, at det er en hunderace, som er mere tilbøjelig til at opleve vejrtrækningsproblemer og få hedeslag. Derfor er det også vigtigt, at din shih tzu ikke anstrenger sig for meget på varme dage.

 Vuffeli hundeblog

Et andet udbredt helbredsproblemer blandt racen er tandproblemer. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom på din shih tzus tænder. Tandbørstning og foderpiller af en optimal størrelse kan mindske chancerne for tandproblemer gevaldigt.

Det er også værd at nævne, at shih tzuen typisk er kendt for at være en madglad hunderace med tendens til overvægt. Derfor er det vigtigt at holde sin shih tzu i fin form, og sørge for at dens daglige måltider består af afbalancerede ingredienser, der opfylder dens næringsbehov, og at portionerne passer til dens størrelse og behov.

Her hos Vuffeli vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at finde det helt rigtige foder til din shih tzu. Optimalt foder kan hjælpe med at understøtte god fordøjelse, styrke led og knogler og bidrage til sund hud og pels. Vi giver en gratis prøvepakke – det koster kun fragten. Klik på knappen herunder.

GRATIS PRØVEPAKKE

Hvordan ser dagligdagen ud med en shih tzu?

Pelspleje

Shih tzuens lange og tætte pels kræver hyppig og omhyggelig pelspleje. Den har godt af at blive børstet dagligt

Hvis ikke pelsen bliver børstet regelmæssigt, kan den let filtre sig sammen og danne knuder. Derudover hjælper børstningen med at fjerne døde hår og holde både hud og pels sund. Shih tzuens fine pels kombineret med dens korte statur gør også, at der let kan sætte sig småting fra skovbunden eller fortovet fast i pelsen, og det kan kræve en hjælpende hånd at få fjernet.

Udover børstningen er det vigtigt, at shih tzuens pels bliver vasket regelmæssigt. Husk at tørre pelsen grundigt efter badet, ellers kan din shih tzu hurtigt udvikle hud- og pelsproblemer.

 Vuffeli hundeblog

Pelsen er meget arbejde. Og derfor vælger nogle shih tzu-ejere at klippe pelsen kort. På den måde er den nemmere at holde. En kortklippet shih tzu kræver dog stadig regelmæssig børstning og badning og ikke mindst besøg ved frisøren, for pelsen vokser hurtigt. 

Hvis ikke din shih tzuen bliver klippet, kan det være en god idé at binde dens pandehår op, så den har frit udsyn og ikke er generet af hår i ansigtet. Du har sikkert set en del shih tzuer med en lille elastik eller sløjfe i panden. 

TIP
Fordi shih tzuens pels kræver stor opmærksomhed, er det en rigtig god idé at vænne den til at blive børste og badet, mens den er hvalp. På den måde kan pelsplejen blive en nem og hyggelig stund for jer begge.

Hvor meget motion skal en shih tzu have?

Shih tzuen er en hunderace med et lavt aktivitetsniveau. Men selvom shih tzuen typisk ikke er indstillet på store mængder motion, så er den en livlig og aktiv hunderace, der ofte elsker at løbe og lege. Og det er vigtigt for dens sundhed at blive holdt i god fysisk form. Daglige gåture, sjov beskæftigelse og positiv kontakt er derfor afgørende for, at din shih tzu kan udvikle sig på bedste vis.

Træning med en shih tzu

Shih tzuen er kendt for at have et samarbejde sind. Din shih tzu vil derfor med stor sandsynlighed være frisk på at lære nye tricks og øvelser, så længe træningen foregår i korte sessioner med ros, leg og belønniger. Det kaldes også positive træningsprincipper. Du kan læse meget mere om træningsformen lige her.

 Vuffeli hundeblog


Shih tzuer er kendt for at have tendens til at gø, når de bemærker noget, de synes er usædvanligt eller gerne vil gøre dig opmærksom på. For at undgå at din shih tzu får til vane at give lyd fra sig, er det derfor en rigtig god idé at sætte fokus på at socialisere og miljøtræne den. Med den rette træning kan man ofte sagtens minimere gøen.

Til manges overraskelse er der faktisk en stor andel af shih tzuer, der har vist sig at være rigtig glade for at dyrke agility. Måske det er noget, dig og din shih tzu har lyst til at prøve kræfter med?

1 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *