Forside » Hundefoder » Hunden er ikke en ulv: Sørg for den rette ernæring

Hunden er ikke en ulv: Sørg for den rette ernæring

Vuffeli hundeblog

Sejlivede myter om hundens ernæringsmæssige behov har kronede dage på internettet. Men lad os en gang for alle slå fast, hvad der er sandt og falsk. 

“Hunde skal kun spise råt kød – ligesom ulve!” 

“Hunde kan ikke være kræsne – det er ulve jo heller ikke!”

“Hvis man fodrer sin hund med tørfoder, er det dyreplageri!” 

Internettet flyder over med forskellige variationer af ovenstående påstande. Det oplever vi også i Vuffeli, hvor kommentarsporet til vores opslag på de sociale medier hurtigt bliver til en markedsplads for den slags holdninger. Det lægger os derfor på sinde en gang for alle, at slå fast hvad der er udtryk for korrekte påstande, og hvad der er forkerte vandrehistorier. 

Vuffeli hundeblog

Forskellen på ulv og hund 

Hunde og ulve er i familie med hinanden genetisk. Men hundens nuværende DNA, udseende og biologi er resultatet af tusinder af års evolutionær udvikling og selektiv avl gennem årernes løb. Det er grundlaget for alle de hunderacer, vi har i dag. 

De fleste er nok enige i, at hvis man kigger på en chihuahua, er der stor forskel på den og en ulv. Men hvis man kigger på DNA og hundens arvemateriale, skal man ikke lade sig narre: den lille, shih tzu og den store, schæferhund deler lige meget DNA med grå-ulven til trods for, det åbenbare forskelligartede udseende. 

Selvom man kan se, en ensartedhed i arvematerialet er det ikke ensbetydende med, at hunde og ulve deler de samme ernæringsmæssige eller fysiologiske behov. Det ville svare til at sammenligne menneskers diæt og levevilkår med chimpansers – vi har behov for mere end bananer og lianer. Ligesom hunde har brug for mere end kød og at slås om skov-territorier. 

Ren kødæder eller ej? 

Vi mennesker er altædende; det man også kalder for omnivore. Ulven er kødædende; en carnivore hvis diæt primært består af proteiner og essentielle fedtsyrer. 

Hunden tilhører den taksonomiske orden af carnivore, men det er ikke ensbetydende med, at de kan klare sig på samme mad som ulven. I takt med dens udvikling fra ulven har den tilpasset sine leveforhold samt fordøjelsessystem til også at kunne fordøje kulhydrater, der indeholder en højere mængde af fibre og stivelse. Derfor kategoriserer man hunde som værende fakultative carnivore

Der er en lang række fysiske træk i hunde, der peger på, hvordan de har udviklet sig fra at være carnivorer til fakultative carnivorer. Hundens fordøjelsessystem er længere end ulvens, og det er fyldt med flere enzymer, der let kan nedbryde kulhydrater.

Den rette ernæring til hunden

For at være sikker på at din hund får den rette ernæring, er det vigtigt at dens diæt består af både protein, fedt og kulhydrater. Derudover er der en række vitaminer og mineraler, din hund har behov for, for bl.a. at kunne opretholde gode led- og knogle-funktioner, en flot og sund hud og pels, samt god tand- og mundhygiejne.

Læs meget mere om den rette ernæring til din hund her

Hvis du sidder med endnu flere spørgsmål end svar efter at have læst denne artikel, skal du endelig ikke tøve med at række ud til os. Du kan skrive til nf@vuffeli.dk eller ringe til os på 52 22 95 96. 

.. Og så lige for at slå fast så: Skal hunde ikke kun spise råt kød, de kan sagtens være kræsne og det er ikke dyreplageri at fodre sin hund med tørfoder. 

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *