Forside » Hunderacer » Rottweiler: Den stærke hund med det brede smil

Rottweiler: Den stærke hund med det brede smil

Vuffeli hundeblog

Rottweileren er en hunderace med en lang og unik historie, der strækker sig helt tilbage til Romerriget. Vidste du, at rottweileren også er kendt som slagterhunden? Læs med, og bliv klogere på hunderacens egenskaber og karaktertræk.

10 ting du (måske) ikke vidste om rottweileren

  1. Rottweileren er en af de ældste hunderacer
  2. Hunderacens oprindelse kan spores helt tilbage til Romertiden. Her blev den brugt som vogter- og drivhund. Den fulgte de romerske legioner over Alperne til Tyskland, hvor den udviklede sig til den hunderace, vi kender i dag
  3. Rottweileren er også kendt som “slagterhunden”. Efter romerrigets opløsning levede rottweilerne videre i Europa, og her tog særligt slagtere hundene til sig og brugte dem til at drive og vogte deres kvæg og beskytte deres ejendom
  4. Rottweileren er opkaldt efter byen Rottweil i Sydtyskland
  5. Dens stærke fysisk, mod og intelligens har gjort den til en populær tjenestehund. Den bliver blandt andet brugt som politi-, rednings-, vagt- og eftersøgningshund
  6. Den store og muskuløse rottweiler er ofte blevet brugt i film og tv-serier til at udfylde rollen som den vrede og skræmmende hund. Men rottweilere er faktisk kendt for at være venlige, loyale og beskyttende af natur
  7. Rottweileren er ikke en forbudt hunderace i Danmark, modsat hvad nogle tror
  8. Det er en hunderace, der er kendt for at savle en del mere end gennemsnittet
  9. Rottweileren var den 14. mest populære hunderace i 2020, hvor der ifølge Dansk Hunderegister blev registreret 293 rottweilerhvalpe
  10. Det er en stor, stærk og robust hunderace, der er kendt for at være opmærksom og selvsikker

Vil du vide mere om rottweileren? Læs med under billedet.

 Vuffeli hundeblog

Hvorfor en rottweiler?

Rottweileren er kendt for at være en venlig, viljestærk og vagtsom hund med masser af udholdenhed og selvtillid. Den er typisk både beskyttende, modig og loyal overfor familien.

Rottweileren er typisk glad for at lege og løse opgaver og være tæt på sin familie. Det er en aktiv og intelligent hunderace, der har baggrund i at vogte og beskytte. Og den har brug for både fysiske og mentale udfordringer for at trives. Den passer bedst til dig, der har tid og lyst til at skabe konsekvente og motiverende rammer, og ønsker en firbenet følgesvend, der tager del i en aktiv livsstil.

Det er vigtigt, at rottweileren bliver socialiseret og miljøtrænet, så dens egenskaber kan udfolde sig på bedste vis.

Racestandarden for en rottweiler

Hvad er FCI?
FCI er en international sammenslutning af nationale kennelklubber, der sammen står for, blandt andet, at kategorisere og beskrive hver eneste anerkendte hunderaces pels, alder, størrelse, sind og meget mere. Danmarks medlem af FCI er Dansk Kennel Klub. Vuffeli følger FCIs racestandarder, når vi beskriver og rådgiver omkring hunderacer, så racestandarden er så korrekt og præcis som muligt.

Rottweilerens størrelse, alder og pels

Rottweileren er en kraftigt bygget hund. Den er sort med rustrøde aftegninger og har en tæt, middellang og strid pels med tyk underuld. Pelsen beskytter den mod vind og vejr og isolerer mod kulde og varme.

Hannerne bliver ca. 61-69 cm i skulderhøjde og tæverne ca. 56-63 cm i skulderhøjde.

En rottweiler vejer ca. 41-50 kg. Hannerne ligger typisk i den høje ende af vægtskalaen og tæverne i den lave ende.

Den gennemsnitlige levealder for hunderacen er ca. 10-12 år.

Læs også: Hvornår er min hund voksen?

Tip:
Ligesom mange andre store hunderacer er rottweileren først fuldvoksen, når den er 15-24 måneder gammel. Når rottweileren er hvalp, er det en god idé at skåne den for trapper, så dens led ikke bliver overbelastet i den vigtige vækstperiode.

Hvem er rottweilerens ideelle hundeejer?

Økonomi og rottweiler

Der er flere omkostninger forbundet med firbenede familiemedlemmer. Med en hund i familien er der løbende udgifter til foder, udstyr såsom hundekurve, -halsbånd og -seler og ikke mindst hvalpetræning, forsikring og dyrlæge.

Inden man anskaffer sig en rottweiler – eller en hvilken som helst anden hund – er det derfor en god idé at danne sig et overblik over potentielle udgifter til hunden, så man ikke får sig en dyr overraskelse.

Er rottweileren en god familiehund?

Dedikerer man sin tid og energi til rottweileren, kan man få en fantastisk firbenet følgesvend med masser af energi og engagement.

For at rottweileren kan blive et sundt og velfungerende familiemedlem, er det dog essentielt, at dens behov bliver opfyldt, og at du som ejer skaber nogle klare retningslinjer for alle i hjemmet. Rottweileren er generelt let at opdrage og træne, men det kræver gode træningsprincipper og tålmodighed for at få en lydig og afbalanceret hund, der passer ind i familien.

Rottweileren har typisk en stor beskyttertrang, og derfor kan den have tendens til at være reserveret overfor fremmede. Rottweileren skal typisk lige se folk an, inden den kaster sin kærlighed på dem. Men når først man har vundet dens tillid, vil man have en trofast, kærlig og opmærksom ven.

 Vuffeli hundeblog

Allerede mens rottweileren er ung, er det vigtigt at vænne den til forskellige omgivelser, mennesker og andre hunde.

Det er også en rigtig god idé at afstemme forventninger, grænser og regler i familien, inden I byder en hund indenfor. Sikr jer, at alle i familien lærer at aflæse hundens signaler, og opstil nogle klare rammer.

Rottweileren er en stærk og tung hund på op til 50 kg, og derfor er det særlig vigtigt, at den er velsocialiseret. En stor hund med styrke kan let vælte nogen omkuld, selv hvis det bare er af ren og skær glæde eller med ønsket om at lege. Det er vigtigt, at du kan håndtere den, både når det gælder gåture, mødet med andre mennesker og hunde, leg og hverdagssituationer. Hvis dens beskyttertrang og vagtsomhed bliver rettet i den forkerte retning, kan der opstå en ubehagelig eller farlig situation.

Rottweileren er kendt for at være rolig og god og tolerant overfor børn, men det er vigtigt at være opmærksom og ikke efterlade mindre børn alene med hunden uden opsyn.

Husk:
Selvom racestandarden kan indikere, hvilken type hund, man kan forvente, og hvilke behov den har, så er hver hund unik med eget temperament og personlighed – og heldigvis for det.

En rottweilers typiske helbredsproblemer?

Rottweileren er generelt en sund hunderace. Men ligesom mange andre store hunderacer, har rottweileren tilbøjelighed til at udvikle hofte- og albueledsdysplasi. Et andet helbredsproblem som ses mere hyppigt blandt rottweilere end blandt andre hunderacer er hjertesygdomme.

Læs også: Hofteproblemer – Hunde og hofteledsdysplasi

Det er vigtigt at sørge for, at rottweilerens måltider passer til dens højde og drøjde og ernæringsmæssige behov. Rottweilere har tendens til at være madglade, og det kan hurtigt resultere i overvægt. Derfor er det en ekstra god idé at holde øje med, at indholdet i madskålen passer til din hund.

 Vuffeli hundeblog

En sund og nærende kost, der indeholder alle de vigtige næringsstoffer, din hund har brug for, er afgørende for dens sundhed. Særligt når rottweileren er hvalp, er det afgørende, at den får de rette næringsstoffer og vokser i et sundt tempo, så krop og knogler kan følge med.

Et godt foder bidrager til stærke led og knogler, sund og skinnende pels og god fordøjelse. Her hos Vuffeli vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at finde det bedste foder til hund, der kan hjælpe den til et sundt og langt hundeliv. Vi laver en personlig foderplan til din hund og sender kvalitetsfoder direkte til din hoveddør. Du kan bestille en gratis prøvepakke – det koster kun fragten. Hvis du har brug for råd og vejledning, eller har spørgsmål angående din hund eller dens foder, er du altid mere end velkommen til at kontakte en af vores ernæringseksperter.

GRATIS PRØVEPAKKE

Hvordan ser dagligdagen ud med en rottweiler?

Pelspleje

Rottweileren kræver minimal pelspleje. En hurtig børstning ca. en gang om ugen er ofte ganske tilpas og effektivt nok til at de fjerne døde hår og støv. Derudover kan pelsen med fordel vaskes med jævne mellemrum efter behov.

Aktivitetsniveau, gåture og motion

Rottweileren er kendt for at have et højt aktivitetsniveau. Det er en hunderace, som har brug for at blive aktiveret og holdt beskæftiget med daglige gåture, hvor den har mulighed for at bevæge sig. Men motion er ikke alt. Oplevelser og opgaver, der udfordrer dens intellekt, er mindst lige så vigtigt for dens trivsel.

Bliver den ikke stimuleret både fysisk, mentalt og socialt, kan den udvikle adfærdsproblemer, fordi den keder sig og ikke får afløb for sin energi.

 Vuffeli hundeblog

Træning med en rottweiler

Rottweilere er kendt for at være trofaste, intelligente og arbejdsglade hunde. 

Det er en hunderace, der er kendt for at være både loyal, lydig og let at opdrage. Men den er også kendt for at have et selvstændigt temperament. Og særligt for hannerne kan det udvikle sig til stædighed, hvis ikke man opbygger et godt samarbejde. Derfor er det vigtigt at være konsekvent, rolig og motiverende i sin træningstilgang. Som med enhver anden hund kræver det tid og tålmodighed at udvikle et godt samarbejde.

Det er vigtigt at rottweileren lærer at omgås andre hunde og dyr, og at den vænner sig til forskelligartede indtryk og situationer – gerne i en tidlig alder. Mange har stor glæde af at tage deres hvalp med til hvalpetræning. Her er der rig mulighed for at lege og lære blandt andre hunde i trygge rammer, og så er det bare rigtig sjovt og givende.

Læs også: Positive træningsprincipper: Hvordan belønner jeg min hund?

Tip:
Rottweilere har det med at give lyd fra sig, når de oplever noget, de synes er usædvanligt eller mistænkeligt. Mange rottweilere har også tendens til at brumme, når de slapper af og hygger sig.

1 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *