Den store newfoundlænder er kendt for sit milde blik og sin tætte, bamsede pels. Læs med, og bliv endnu klogere på den kæmpe, canadiske vandhund.
10 ting du (måske) ikke vidste om newfoundlænderen
- Hunderacen kommer – som navnet indikerer – fra øen Newfoundland i Canada
- Newfoundlænderen har haft mange funktioner gennem tiden, den har blandt andet indtaget rollen som trækhund, vagthund og livredder
- Newfoundland-hunde vejer typisk 54-68 kg
- Den har kælenavnet Newfie på engelsk
- Newfoundlands er kendt for at være rigtig dygtige svømmere – de har en vandafvisende pels og svømmehud mellem tæerne på poterne
- Newfoundlands er kendt for at være rolige, godmodige og loyale
- Newfoundlænderen er en stor hund med en tæt og fyldig pels og en kraftig underuld, og derfor fælder den en hel del
- Deres pels kan være brun, sort eller sort og hvid
- Det er en af de største hunderacer i verden
- Det siges at forfatteren til Peter Pan, J.M. Barrie, fandt inspiration til fortællingens firbenede barnepige, Nana, i sin egen newfoundland
Vil du vide mere om den populære vuf? Læs med under billedet.
Newfoundlænderens historie og oprindelse
Newfoundlænderen stammer fra det nordøstlige Canada. Der er flere teorier om newfoundlænderens oprindelse, men mange mener, at dens forfædre både tæller lokale indianeres hunde, hunde medbragt af vikingerne og hunde som de spanske og portugisiske fiskere bragte med sig til Nordamerika.
Dengang var en af newfoundlændernes fornemmeste opgaver at hjælpe fiskerne med at trække garn og både i land. Hundene blev også brugt til at transportere diverse ting på landjorden – typisk med en lille tohjulet vogn koblet på dem. Derudover agerede de også vagthunde, selskabshunde og livreddere.
Newfoundlænderens kraftige krop og tætte pels klædte den godt på til det kolde, blæsende klima og det barske hav. Og dens stærke hale virkede som et ror, når den svømmede.
Da koloniseringen begyndte, blev hundene bragt med til Europa, og siden er de blevet populære i det meste af verden.
Hunderacen har bevaret sine svømmeegenskaber og sit beskytterinstinkt, og den dag i dag bliver newfoundlændere stadig brugt til vandredning, eksempelvis i kystvagten.
I Danmark kaldes hunderacen ofte for newfoundlænder. I udlandet er den også kendt som newf eller newfie.
Racestandarden for en newfoundland
Newfoundland hører til FCI-gruppe 2, som både omfatter schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde.
Hunderacer i denne kategori er kendt for at være vagtsomme og venlige. De er typisk både selvsikre, aktive og kontaktsøgende. Der findes dog mange forskelligartede racer i denne gruppe, og derfor er der stor variation indenfor hundene.
Hvad er FCI?
FCI er en international sammenslutning af nationale kennelklubber, der blandt andet kategoriserer og beskriver racestandarden for hver eneste anerkendte hunderace. Racestandarden beskriver de racetypiske karakteristika i forhold til både udseende, egenskaber og temperament. Danmarks medlem af FCI er Dansk Kennel Klub. Når Vuffeli beskriver og rådgiver omkring alle de mange hunderacer, er det med udgangspunkt i FCIs racestandarder.
Newfoundlænderens udseende, størrelse og pels
Newfoundlænderen er let at kende på sit bjørneagtige udseende med de store poter og den fyldige pels. Det er en stærk og kraftig hund, men den er kendt for et mildt og roligt udtryk.
Den gennemsnitlige skulderhøjde for de voksne hanner er ca. 71 cm. Voksne hunner er gennemsnitligt 66 cm i skulderhøjde.
Newfoundlænderen har en nærmest vandafvisende dobbeltpels. Under pelsens overflade gemmer sig nemlig en blød og tæt underuld. Af den grund fælder newfoundlænderne også en hel del.
Pelsen på en newfoundlænder er enten sort eller brun eller sort og hvid. De sorte og brune hunde har nogle gange hvide aftegninger på bryst, poter og halespids.
Hvor meget vejer en newfoundland?
En voksen newfoundland-han vejer gennemsnitligt 68 kg. Voksne hunner vejer gennemsnitligt 54 kg.
Hvor gammel bliver en newfoundland?
Newfoundland-hunde bliver i gennemsnit ca. 8-10 år gamle.
Husk:
Selvom racestandarden kan indikere hvilken type hund, man kan forvente, og hvilke behov den har, så er hver hund unik med eget temperament og personlighed – og heldigvis for det.
5 tips til træningen med en newfoundland
1. Bliv fortrolig med kam og børste
Newfoundlænderen kræver en del pelspleje. Derfor er det en rigtig god idé at vænne den til at blive håndteret i en tidlig alder. På den måde kan du skabe rigtig gode forudsætninger for, at pelsplejen blive en nem og behagelig hyggestund.
Introducér børster, negleværktøj, trimmer og saks i en tidlig alder ved at rose og belønne hunden for at snuse og dufte til udstyret. Opstarten af selve håndteringen bør ske langsomt og på hvalpens præmisser. Hvis hvalpen bliver utryg eller søger væk, så stop og hold en pause. Reservér gerne nogle af de ekstra lækre godbidder til denne træning, og træn kun i korte træningspas på 1-2 minutter. Det er også en rigtig god idé at træne “kigge i ører” og “holde på poter”, da disse områder ofte kræver ekstra pelspleje hos en cocker spaniel. Det er en god idé at starte, mens din hvalp er træt og veltilpas.
2. Hold motivationen oppe
Det er vigtigt at gøre træningen sjov og attraktiv. Newfoundlændere er kendt for at have et roligt gemyt, og derfor er det ekstra vigtigt at sørge for at motivere dem i forbindelse med træningen. Træn i korte træningssessioner, og sørg for at variere træningsformen og bruge belønninger, som din newfoundland vægter højt. Husk at en attraktiv belønning kan være mange ting. Din newfoundlænder vil for eksempel højst sandsynligt elske en svømmetur i havet eller et dyp i en vandpyt.
Læs også: Positive træningsprincipper: Hvordan belønner jeg min hund?
3. Vis hensyn i vækstperioden
Vent med fysisk hård og belastende træning, som eksempelvis agility, til din newfoundland er blevet voksen. De store hunderacer – og især de ekstra store hunderacer som newfoundlænderen – har større risiko for vækstrelaterede problemer. Derfor er det ekstra vigtigt at tage hensyn til led og knogler.
Det gælder også, når det kommer til trappetrin. Hvis en hund går meget op og ned ad trapper, kan det belaste dens led og knogler, og det er ikke hensigtsmæssigt – især ikke i dens vækstperiode.
Newfoundland-hvalpe: Værd at vide
Store hunde har generelt en længere vækstperiode end små hunde, og derfor udvikler de sig langsommere. Der går derfor længere tid, før de store hunde når deres voksen-idealvægt.
Newfoundlænderen er først fuldvoksen, når den er 18-24 måneder gammel.
Den lange vækstperiode stiller store krav til newfoundlænder-hvalpens måltider. Det er vigtigt, at din hvalp får en afbalanceret mængde af næringsstoffer, der sørger for at dens knogler, muskler og organer udvikler sig korrekt.
Prøv Vuffelis fodertest, og se hvilket foder, der passer til din hund.
Sundhed og typiske helbredsproblemer for en newfoundlænder
Som andre store hunderacer er newfoundlænderen disponeret for albue- og hofteledsdysplasi. Tilstanden er arvelig, men den kan også udvikle sig som et resultat af hundens livsstil. Man skal derfor sørge for at give sin newfoundlænderhvalp en afbalanceret kost, som er tilpasset til dens vækstperiode og estimerede voksen-idealvægt samt undgå overdreven eller fysisk hård eller belastende motion.
Tilbøjeligheden til hofteleds- og albuedysplasi gør det ekstra vigtigt, at være opmærksom på hundens mobilitet og bevægelsesmønster. En scanning hos dyrlægen kan afsløre, hvis der er grund til bekymring.
Tip:
Som hvalpekøber kan du bidrage til hunderacens sundhed. Tag dig derfor god tid, og undersøg opdrættere og hunde grundigt, inden valget falder på dit fremtidige firbenede familiemedlem. Mød hvalpens mor og hvis muligt flere slægtninge – familiemedlemmerne fortæller nemlig en hel del om den lille hvalp.
Pelspleje med en newfoundland
Newfoundlænderens fyldige pels kræver en del pelspleje, og fordi hunden er så stor, tager det lidt længere tid at nå igennem hele pelsen.
Med en newfoundlænder i familien kan man derfor heller ikke blive fri for en masse hundehår. Men med grundig børstning et par gange om ugen kan man minimere fældningen en del.
Mange har glæde af både kam og karte for at kunne nå helt ned til den tykke underuld.
Læs også: Min hund fælder meget – hvad gør jeg?
Motion og aktiviteter med en newfoundland
Newfoundlændere har generelt set et moderat aktivitetsniveau og er kendt for at være både rolige og tilpasningsdygtige. De vil typisk nyde at slappe af derhjemme, men de elsker også at bruge en masse tid udenfor og er ofte utroligt glade for vand. Ligesom alle andre hund har de brug for at bevæge sig og blive stimuleret både fysisk, socialt og mentalt. Så selvom en newfoundlænder ofte har et mindre behov for motion end andre racer, er de daglige gåture stadig rigtig vigtige.
Vintervejr er typisk inden hindring. Tværtimod. De fleste newfoundlændere elsker sne og vandpytter og vil sandsynligvis elske at være med udendørs – også i vintermånederne.
Da det er en stor og tung hund med mange kræfter, er det vigtigt at I bliver fortrolige med hundesnoren, og at du sørger for, at gåturene bliver en sikker, kontrolleret og behagelig oplevelse for jer begge og dem omkring jer.
Husk også at tage newfoundlænderens størrelse i betragtning, når det til kommer til at tage den med til aktiviteter og arrangementer. Både i forhold til transport og udstyr. En newfoundlænder kan for eksempel ikke være passager i en lille personbil.
