Hvorfor lugter min hund ud af munden?

hund kigger med tandbørste i baggrunden

Vuffeli giver dig i denne artikel svar på, hvorfor din hund har dårlig ånde, og ikke mindst, hvordan du bekæmper denne dårlige lugt. Det skal hertil også vise sig, hvor vigtigt det rent faktisk er at opretholde en god tandhygiejne for din hund. 

Oplever du, at din hund lugter ud af munden? Heldigvis kan du gøre noget ved det. Læs med og bliv klogere!

Hvorfor har min hund dårlig ånde?

Bakterier i hundens mund

Dårlige ånde kan skyldes flere årsager, dog er den typisk grund til at du oplever en dårlig ånde hos din hund forårsaget af bakterier i mundhulen. Bakterier frigiver svovlholdige luftarter, som giver en meget ubehagelig lugt, som ikke er ønsket hos hundeejeren, der står sin hund nær. 

Læs også: God tandhygiejne til din hund

Tandsten, plak og bylder hos hunde

Tandsten, bylder og fremedlegmer i mundhulen, kan medvirke til at øge bakterievæksten og er en hyppig årsag til den dårlige ånde hos hunden. 

Dårlig lugt fra munden kan begynde tidligt i hundens liv, hvor der bygges plak på overfladen af hundens tænder. Plak er en belægning på tænderne, som dannes på tændernes overflade af bakterier, og en overdreven bakterievækst vil medføre en øget plakdannelse. Hvis denne plak ikke fjernes regelmæssigt fra tændernes overflade, vil den begynde at ophobe sig til et tykt lag, som kan medvirke til irritation og infektion i tandkødet, og frembringe denne meget irriterende ildelugtende lugt, som bestemt ikke er rar, når ens hund sidder og ånder en i hovedet. 

HUSK
Bakterierne i munden kan ikke kun medføre dårlig ånde, men kan også resultere i andre problemer, såsom betændelse i tandkødet. 

Infektion i hundens tandkød

Infektion i tandkødet, også kaldet tandkødsbetændelse, kan opleves som rødme i tandkødet lige over tænderne. Dette kan være meget smertefuldt for hunden, især når den skal tygge på sit tørfoder. Derfor er den dårlige ånde ikke kun et problem for ejerne, men også en gene for hunden i form af smerte i munden. 

Hundens tandkød er altså et utrolig vigtigt område at behandle, både for hundeejere, men mest af alt for at øge hundes livskvalitet. Tandkødsbetændelse kan i værste tilfælde føre til paradentose, som resulterer i, at de inficeret tænder må fjernes. 

Læs også: Hundesygdomme – Symptomer og behandling

Forebyggelse af dårlig ånde hos din hund

Børst hundens tænder 

Den bedste løsning til at forebygge dårlig ånde og tandproblemer hos hunde, er at lære sin hund at få børstet tænder. Jeg ved personligt, hvor svært det kan være at få ens hund med på ideen om at få børstet tænder. Ens hund vil bare ikke have tandbørsten i munden, og det er en lang kamp hver gang. Mange ejere giver desværre op i oplæringsprocessen, men hunden vil langsomt vænne sig til at få børstet tænder, hvis man giver det nok tid og ikke mindst er tålmodig. 

TIP
Der findes forskellige hundevenlige tandpastaer, med forskellige smagsvarianter, som kan være en hjælp til at få din hund til at elske at få børstet tænder. 

Hvem ved, måske kan tandbørstning med smag af leverpostej blive det nye hit hos din hund!

Lad hunden bruge sine tænder

Tørfoder kan i nogle tilfælde være en god løsning til at forebygge tandproblemer i form af mekanisk rengøring af tænderne, da hunden tygger mere på sin mad sammenlignet med andre blødere fodertyper. Denne mekaniske rengøringen, gør sig kun gældende hvis hunden rent faktisk tygger på foderet. Når hunden tygger på sit tørfoder, vil det forebygge plakdannelse på overfladen af tænderne. Tilsvarende vil gnaveben eller tyggeben til hunde, have samme positive effekt. Dog vil mekanisk rengøring typisk kun involvere få tænder i hundens mund. 

Hvis skaden er sket kan det være nødvendig at tage kontakt til dyrlægen da gnaveben, tyggeben og tandbørstning ikke altid kan rette op på skaden. 

Hvis skaden er sket

Hvis din hund har utrolig dårlig ånde, og du tydeligt kan se din hunds tænder er fyldt med tandsten, så anbefaler vi at få undersøgt hvor galt det står til hos din dyrlæge. Din dyrlæge vil lave en mundtlig undersøgelse og eventuelt tage blodprøver og røntgenfotografi, for at vurdere skadens grad. 

Læs også: Find et foder til at forebygge tandproblemer

Når dyrlægen har dannet et komplet billede af tilstanden hos din hund, vil dyrlægen anbefale nødvendige behandlingsmuligheder. I mange tilfælde er det nødvendigt at hunden kommer under bedøvelse og får renset sine tænder. 

Dette kan både være dyrt og mange ejere kan ikke lide tanken om at deres elsket hund skal i nakose, derfor er forebyggelse af tandproblemer et meget vigtigt område at prioritere som hundeejer. 

Efter en tandrensning kan man starte forebyggelsen af bakterievækst, tandsten og bylder og fremadrettet sikre at ens hund undgår tilsvarende problemer med dårlig ånde.

Hvad kan vi i Vuffeli hjælpe med?

Vi i Vuffeli vil gerne hjælpe jer med at finde det helt rigtige foderprodukt til at forebygge jeres hunds dårlige ånde. 

Pillestørrelsen er meget vigtig når det kommer til den mekaniske rengøring af tænderne, for at få hunden til at tygge på foderet frem for blot at sluge det. Vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde den helt rigtige pillestørrelse til din hund. 

Lad os endelig hjælpe dig med at forebygge din hunds dårlige ånde, hvis du føler et behov for dette. Vi vil hellere end gerne hjælpe.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også