Er hunde kødædere eller altædende?

fransk bulldog kigger op

Er hunden carnivore eller omnivore? Dette er et længere diskuteret emne, som der er mange delte meninger om. Carnivore er det, vi kalder kødædere, mens omnivore er dyr, der er altædende. Med dette i tankerne, tænker du sikkert “Jamen min hund spiser da alt, den må da være altædende”. Men er det nu også korrekt? 

For at svare på dette spørgsmål bedst muligt, har vi udviklet en guide til at kunne finde ud af, om hunden er en ren kødæder, og hvad du burde vide omkring dens daglige fodring.

Enzymet amylase: Hunden har ikke amylase i sit spyt

Omnivore, altædende, dyr har enzymet amylase i deres spyt, som medvirker til at starte den kemiske nedbrydelsesproces af stivelse (kulhydrat). Carnivore, kødædere, har ikke dette enzym i deres spyt. 

Amylase er et enzym, der medvirker til nedbrydelsen af kulhydrater, og det findes både i det almindelige spyt og i bugspyttet hos omnivore, mens enzymet kun findes i bugspyttet hos carnivore.

Dette betyder, at nedbrydelsesprocessen først starter senere i fordøjelsesprocessen hos carnivore sammenlignet med omnivore, hvor nedbrydelsesprocessen af kulhydrat allerede starter i munden, når maden blandes med spyttet. 

Hunden har folder i dens gane

I carnivores, kødæderens, gane finder vi nogle veludviklet tværgående slimhindefolder, som medvirker til en bedre mekanisk nedbrydelse af føden. Disse folder ses ikke i samme grad hos den altspisende omnivore, og er altså endnu et punkt hvor carnivore adskiller sig fra omnivore.

Prøv eventuelt at føre din tunge op i ganen på dig selv, kan du mærke nogle riller? 

hundens tunge sammenlignet med løvens tunge

Hunden har også skarpe papiller på tungen. Carnivore har flere skarpe papiller på tungen, som gør dem i stand til at flå/kradse kød af deres bytte. Disse papiller er også at finde på vores hunde. Dette er dog mere markant hos katten som er strict carnivore, hvorfor vi siger at katte har en meget ru tunge.

Men sammenligner man med omnivore ses disse skarpe papiller i meget større grad.

Du kan jo selv prøve at mærke efter på din egen tunge, hvor du stort set ikke kan mærke papillerne.

En anden ting er hundes tandsæt. Hunden har 42 tænder, hvor det omnivore menneske kan have op til 32 tænder. Hunden har altså 10 tænder mere end mennesket. 

Generelt kan vi opdele typen af tænder i fire forskellige kategorier fortænder (incisors), hjørnetænder (canines), præmolarer (premolars) og molarer (molars)

Tandsæt hos mennesket og hunden

Sammenligner vi hunden og mennesket, ses den største forskel i, at hunden har flere fortænder og præmolarer tænder.

Fortænderne bruger carnivore til at flå og kradse kødet af knoglerne fra deres bytte, mens de præmolarer tænder bliver brugt til at skære kødet fra hinanden. Hunden vil dermed kunne tygge lidt på sit foder, men dens tandsæt er primært bygget til at være kødæder.

Læs også: Sådan holder du din hunds tænder sunde og raske

hundens tænder sammenlignet med menneskets tænder
hundens tænder

Forskel på fordøjelsessystemet

Carnivore har en kort og simpelt fordøjelsessystem sammenlignet med omnivore. 

hundens tarmsystem er kortere end menneskets

Dette gør blandt andet at deres føde skal være mere let fordøjeligt, da opholdstiden i fordøjelsessystemet er kortere, hvilket medvirker til at den enzymatiske-nebrydelsestid er mindsket. Dette betyder at enzymerne vil have kortere tid til at nedbryde føden, sammenlignet med omnivore. 

Derudover har carnivore en kortere tyktarm og dermed en begrænset mikrobiel aktivitet, som gør dem ringere til at fordøje fibre, sammenlignet med omnivore.

Sidst, men ikke mindst, er en meget vigtig ting at carnivore har protein som deres primære energikilde og fedt som deres sekundær energikilde, hvorimod omnivore har kulhydrat som dens primære energikilde. 

Hunden har et større protein og fedt behov, og kan godt leve uden kulhydrater. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er det bedste for hunden. Fibre fra kulhydrater siges blandt andet at have en positiv effekt på tarmmotiliteten og bakterieflora i fordøjelsessystemet, og fibre kan desuden medvirke til en øget mæthed, uden at medvirke til øget energiindtagelse. 

Læs også: Hvorfor har min hund dårlig mave?

Facultative carnivore

Der er altså særdeles mange forskelle på carnivore og omnivore, så tilbage er spørgsmålet om det nu også er sandt, at hunden er omnivore, fordi den netop kan spise alt.

Vi forstår godt at dette er et meget diskuteret emne, men taget alle de nævnte faktorer i betragtning, er hunden carnivore. 

Det helt rigtige er at kalde hunden en facultative carnivore, hvilket betyder er dens primære diæt er baseret på kød, men at den kan fordøje plantemateriale. 

Sammenlignet med den grå ulv, som hunden nedstammer fra, har hunden udviklet tilpasninger, som gør det muligt for hunden at trives på en diæt baseret på flere kulhydrater, herunder et højere indhold af fibre og stivelse. Trods det går hunden stadig under betegnelsen carnivore. 

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs også