Forside » Hundehelbred » Hvad skal du gøre, hvis din hund har allergi?

Hvad skal du gøre, hvis din hund har allergi?

Allergi hos hunde: Kløe, udslæt, infektioner, røde øjneVuffeli hundeblog

Har du efterhånden tømt nettet for idéer og mulige løsninger i håb om at behandle din hunds symptomer på allergi, men er du ved at give op, da intet hjælper? Så frygt ej. Korrekt ernæring af din hund kan være løsningen på din hunds allergiproblemer og medvirke til en øget livskvalitet. Vuffeli guider dig godt på vej. Læs med her.

Hundefoder til hunde med allergi

Korrekt ernæring var netop løsningen for min egen hund, så jeg ved hvilke frustrationer og hvor ondt det kan gøre, at se sin hund lide som følge af allergi. Man føler sig magtesløs og er villig til at gå utrolig langt for at finde en løsning på problemet.

hund spiser af hundeskålVuffeli hundeblog

Øreinfektioner, kløen, løbende øjne… Ja, listen er lang, når det kommer til symptomer på allergi. Herunder er listet nogle af de mest normale symptomer på allergiske reaktioner hos hunde.

Symptomer på allergi hos hunde

  • Kløen
  • Nysen
  • Kløende poter
  • Hot spots
  • Hududslæt
  • Skaleret/fedtet hud
  • Pigmenteret hud
  • Læderagtig hudtekstur
  • Løbende øjne
  • Røde øjne
  • Hårtab
  • Øreinfektioner
  • Sekundære gør eller bakterieinfektioner i huden eller ørene

Læs også: Hvornår skal du give din hund allergivenligt foder?

Foderintolerance eller allergi?

Symptomer på allergi ligner meget symptomerne på foderintolerance, og de to ting kan derfor være utroligt svære at skelne fra hinanden. 

Har du længe spekuleret over, om det i det hele taget er foderallergi, der skaber disse symptomer hos din hund, så forstår jeg dig godt! 

Faktisk viser det sig, at størstedelen af de hundeejere, der mener, at deres hund har foderallergi, rent faktisk har foderintolerance. 

Forskellen på de to ting er, at foderallergi involverer immunsystemet, hvorimod foderintolerance betegner, når kroppen har svært ved at fordøje foderet eller et bestemt indhold i foderet. Foderallergi og foderintolerance er derfor to forskellige problemer, som din hund kan være udsat for.

hunde kigger på knogleformet godbidderVuffeli hundeblog

Andre former for allergi hos hunde

Udviser din hund symptomer på allergi, så behøver det ikke nødvendigvis at have noget med foderallergi at gøre. Din hund kan eksempelvis også udvikle en allergisk reaktion over for miljøet eller lopper og mider, og det er faktisk langt mere almindeligt end foderallergi. Derfor oplever utrolig mange hundeejere, at det er svært at håndtere hundeallergi korrekt.

Allergi hos hunde i tal

Allergiske reaktioner kan se ud på forskellige måder, og de kommer til udtryk flere forskellige steder på hundens krop.

I et studie, som testede de mest hyppigt involverede kropsdele forbundet med kløen fra foderallergi hos hunde, viste det sig, at kløen i ørene (80%), på poterne (61%), inderlår/mave (53%) og øjnene eller forbenene (33%), er der, hvor allergien typisk kommer til syne.

Hvis din hund viser disse symptomer, kan det derfor tyde på, at din hund har udviklet en allergisk reaktion over for en bestanddel i foderet.

Hvad kan man gøre som hundeejer?

Det bedste, man kan gøre, er, at forsøge at identificere, hvad det er, at ens hund er allergisk over for. Når man har fundet frem til årsagen, kan man undgå at fodre med dette. Generelt når der er tale om foderallergi, skyldes det en allergisk reaktion over for en bestemt proteinkilde i foderet

Læs også: Skal hunden have gluten?

Derfor er eliminering af bestemte bestanddele i foderet en rigtig god løsning. Den bedste løsning er at fodre din hund med en hel ny protein- og kuldhydratkilde, som din hund ikke har indtaget før. Efter 8 uger kan du evaluere effekten af foderskiftet.

Husk, at selv en lille godbid vil kunne aktivere en allergisk reaktion.

1 Shares:
2 kommentarer
  1. Hej,
    Min hund lider af støvmideallergi og lagermideallergi. Derfor er jeg vant til at fryse al foder og godbidder i mindst 24 timer.
    Vil det være jeres råd, at fryse foderet fra Vuffeli også? Lagermider trives især i korn og ris, men er eller dukker hurtigt op i det meste foder, så snart posen åbnes.
    Og har I andre råd (udover de gængse) modtager jeg dem med kyshånd.
    På forhånd tak.

    1. Hej Stine,

      Mange tak for din kommentar.

      Jeg har svaret på din henvendelse på vores mail, men for lige at opsummere de vigtigste råd ift. forebyggelse af lagermider i foderet, så er det vi anbefaler følgende:
      1. Køb dit foder hjem i mindre poser
      2. Sørg for at posen har en lufttæt lukkemekanisme
      3. Opbevar gerne posen i en lufttæt foderspand i et køligt rum

      Du ønskes en rigtig god dag. 😊

      Mange logrende hilsner
      Rikke – Foder- og adfærdsekspert hos Vuffeli

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *