Inden du går i panik
Diarré, nedsat appetit og opkast er gennemgående symptomer på en del forskellige både farlige og ikke farlige hundesygdomme.
Har din hund pludselig fået diarré, kaster den op og spiser samtidig ikke sin mad, er det ikke ensbetydende med, at din hund er hverken døende eller alvorlig syg. Opkast og diarré kan eksempelvis både opstå ved køresyge, hvis hunden har spist noget, den ikke skulle, eller blot ved en sensitiv fordøjelse.
Læs også: Behandling af diarré hos hunde
Betragt derimod opkast og diarré som et tegn på, at du skal være ekstra opmærksom på din hunds gøren og laden.
Budskabet er derfor: Hold øje med din hund, og vær opmærksom på den, hvis du mistænker, at den er syg, eller ikke har det godt.
Læs også: Er du i tvivl, anbefaler Vuffeli, at du til enhver tid søger råd og vejledning hos en dyrlæge.
Hyppig opkast og diarré fører meget væske ud af hundens krop og kan i sidste ende lede til dehydrering, hvis der ikke er frisk vand til rådighed. Sørg derfor for, at der altid er en fyldt og tilgængelig vandskål.
Der findes specifikke produkter i håndkøb til rehydrering, som indeholder elektrolytter. Søg for eksempel efter Oralade.
Kennelhoste – også kaldet hundeinfluenza
Kan jeg smitte min hund, hvis jeg er syg?
En hyppig bekymring hos mange hundeejere er, om man kan risikere at give sin influenza videre til sin hund. Her er svaret nej.
Vira er artsspecifikke, og du kan derfor, med meget høj sandsynlighed, ikke komme til at smitte din hund med influenza, hvis du er syg. Du kan derfor trygt kramme og lege videre med din hund som normalt.
Læs også: Hvorfor hoster min hund?
Symptomer på hundeinfluenza
Hundeinfluenza kaldes også kennelhoste, da kennelhoste har de samme typiske symptomer, som hvad vi betegner som influenza. De typiske symptomer på kennelhoste er en længerevarende dyb, tør og hakkende hoste. Derudover løber hundens øjne og næse i vand.
Bliver hundens almene tilstand forværret med feber, vejrtrækningsproblemer, sløvhed og/eller nedsat appetit, bør den undersøges af en dyrlæge for at udelukke lungebetændelse.
Kennelhoste smitter
Kennelhoste kan smitte mellem hunde, så hvis du har været til hundetræning eller andre former for hundetræf, kan din hund højst sandsynligt være blevet smittet der. Og det betyder omvendt også, at hvis din hund får konstateret kennelhoste, er det en god idé at holde den hjemme fra arrangementer, hvor den kan komme i tæt kontakt med andre hunde i mindst 14 dage.
Er kennelhoste farligt?
Med mindre din hund har en kronisk sygdom eller er enten meget ung eller gammel, er kennelhoste ganske ufarligt, og det kan sammenlignes med, når vi mennesker får en influenza eller en forkølelse.
Det varer mellem to til tre uger, før den dybe, tørre og harkende hoste er væk. Men det er altid en god idé at få dyrlægen til at be- eller afkræfte, om din hund har kennelhoste. Dyrlægen kan i visse tilfælde give en vaccine mod kennelhoste, og der kan også gives smertestillende, hvis kennelhosten generer hunden meget.
Læs også: Derfor kan hunde ikke få coronavirus