Har du en ældre hund? Sådan vælger du det bedste senior hundefoder

Er din hund ved at komme op i alderen? En sund og tilpasset foderblanding, der er målrettet den ældre hund, kan være med til at øge din firbenede vens livskvalitet. I takt med at hunden bliver ældre og mindre aktiv, kan dens energibehov ændre sig. Et velbalanceret seniorfoder kan medvirke til at forebygge potentielle helbredsproblemer og nedbringe risikoen for visse aldersbetingede sygdomme. Læs med.
hund med tæppe på

Indholdsfortegnelse

Hvad er senior hundefoder?

Senior hundefoder adskiller sig fra voksenfoder, da det har en lavere energidensitet. Det er naturligt, at hundens aktivitetsniveau falder med alderen. Seniorhunde kan normalt ikke holde til ekstreme gåture, og alt foregår i et lavere gear. Derfor er seniorfoder som udgangspunkt designet til mindre aktive hunde.

Får hunden flere kalorier, end den har brug for, vil det resultere i overvægt, hvilket kan føre til problemer med knogler og led og dermed forringe livskvaliteten.

For at kunne fylde madskålen uden for mange kalorier har Vuffeli designet et sundt og nærende foder med lavere energidensitet. Indholdet af fedt – og dermed kalorier – er skruet ned, men foderet indeholder stadig mange næringsrige ingredienser.

Hos Vuffeli tager vi hensyn til de risici, hunde står over for i alderdommen. Hunde med meget livserfaring kan stadig nyde deres måltider. Foderet er lavet af naturlige råvarer og leveres direkte til døren. Vi tilbyder en personlig foderplan, der gør det nemt at dosere måltiderne. Derudover tilbyder vi en gratis prøvepakke – du betaler kun fragt.

Lyder det som noget for din hund?

Tip:
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal give din hund seniorfoder, eller om du skal fortsætte med voksenfoder? Hos Vuffeli kan vi hjælpe dig med gode råd og vejledning, så du kan blive klogere på, om du skal tage skridtet nu, eller om du kan vente lidt endnu.

Hvornår skal jeg skifte til seniorfoder?

Selvom hunden lever mere afslappet, betyder det ikke, at den stopper med at være madglad. Derfor er det en god idé at skifte til seniorfoder, så snart hunden har behov for det.

Det er vigtigt at tage hensyn til hundens alder. Men alder er ikke det eneste – livsstil og race spiller også en rolle. Store hunderacer ældes generelt hurtigere end små racer, da deres gennemsnitlige levealder er lavere.

Er din hund ved at være oppe i årene? Så har du måske bemærket, at den undgår lange ture, bliver i kurven, har svært ved at komme op om morgenen, eller mister lysten til at lege.

Der er ingen, der kender din hund bedre end dig selv.

Læs også: Lær ingredienserne i din hunds foder at kende

Hvad med godbidder?

Er du glad for at give din hund godbidder?

En ældre hund skal forkæles, men det er vigtigt at kontrollere, hvor mange godbidder den får i løbet af dagen. Hvis hunden får mange godbidder ved siden af sit foder, kan det være nødvendigt at reducere de øvrige måltider en smule.

For at minimere risikoen for overvægt og sygdomme hjælper vi hos Vuffeli dig gerne med at finde balancen mellem seniorfoder og godbidder – så du kan forkæle din hund med god samvittighed.

Læs også: Overvægt hos hunde

Kan man give seniorfoder til en hund, der ikke er gammel?

Hvis du har en yngre hund, men overvejer seniorfoder, er du ikke alene. Selvom det kaldes seniorfoder, er det ikke udelukkende til ældre hunde.

Seniorfoder er i virkeligheden et light foder og kan derfor også gives til hunde, der skal tabe sig, da begge fodertyper bruges for at undgå for mange kalorier.

Har du en voksen hund med overvægt eller problemer med knogler og led, kan seniorfoder være en oplagt løsning.

Er du i tvivl, om seniorfoder er det rette valg, kan du altid rådføre dig med en af vores ernæringseksperter.