Er du en af de mange skønne hundeejere, som oplever, at din hund hele tiden slikker på sine poter? Hvis ja, så læs med her.
Hunde slikker deres poter for at gøre dem rene, hvis de klør, er irriteret eller er smertefulde.
Når hunden gentagende gange slikker på dens poter, udvikler det sig hurtigt til frustration – både hos hunden og hos ejeren. Dog kan dette i mange tilfælde være en simpel udfordring at overkomme, når man endelig finder ud af, hvad årsagen til irritationen skyldes.
Normalt bruger hunden flere minutter om dagen på at vaske sig selv, hvor netop det at slikke dens poter er en naturlig del af dens adfærd. Hvis hunden omvendt får en overdrevet tendens til at slikke og bide i og omkring sine poter, er det sandsynligvis et tegn på, at der er noget galt.
Oplever du endvidere følgende symptomer, som er listet herunder, tyder alt på, at du skal tage affære og hjælpe din hunde med at komme problemet til livs.
Symptomer du skal være opmærksom på, hvis din hund slikker sine poter ud over det normale
- Slikker og bider sig konstant i poterne
- Rødme mellem poterne
- Sur lugt
- Ømhed
Lider din hund af en eller flere af ovenstående symptomer, er det nu tid til at finde årsagen til disse symptomer. At finde årsagen til, at din hund slikker sine poter, kan være en svær og frustrerende opgave for mange. Der kan være flere årsager, men ofte kan det skyldes:
- Allergi
- Fremmedlegemer i poten
- Insektbid
- Svampeinfektion
Fremmedlegeme eller insektbid i poten
Din hund har muligvis trådt på noget, der kan forårsage smerte og irritation i poten, eller den kan også være blevet bidt af et insekt.
Det er vigtigt at få udelukket, at din hund skulle have fået en genstand i foden, som kan sidde og genere den. Hvis din hund kun slikker på én af sine poter, kan det tyde på, at den har fået en torn, splint, et stykke glasskår eller et andet fremmedlegeme i poten, som sidder og irriterer den, og som kan skabe infektion.
Dernæst kan du undersøge, om din hund har fået lopper, da loppebid også kan medvirke til en øget kløen. For at udelukke dette kan man tilkøbe sig en loppekur samt en tættekam til sin hund.
Læs også: Sådan gør du: Fjern en tæge eller flåt på din hund
Svampeinfektion
Svampe- og bakterieinfektion kan også medvirke til en øget irritation i poterne, og det kan skyldes flere årsager.
Generelt kan våde og fugtige poter medvirke til en øget vækst af bakterie og svampe, som vil forårsage kløen. Dette kan skyldes vådt vejr, salt på vejene eller en allergisk reaktion.
Læs også: Er din hund syg?
Derudover kan fejlernæring af din hund også medvirke til en øget vækst af gærsvampe. Tit kan slikken af poterne gå væk ved at sikre sig en ordentlig foderblanding med et korrekt næringsindhold.
Derfor er det også essentielt at have en foderblanding af høj kvalitet, med korrekt afstemt forhold mellem næringsstofferne, herunder protein, fedt og kulhydrat samt vitaminer og mineraler, som er til fordel for din hunds sundhed.
Allergi
En typisk årsag til, at din hund slikker på sine poter, samt de bliver røde, kan skyldes en allergisk reaktion fra foderet eller fra dens omgivelser. Der kan være mange årsager til, at din hund viser allergiske reaktioner, men det skyldes ofte loppeallergi, foderallergi eller miljøallergi.
Læs også: Har din hund allergi?
Hvad kan du som ejer gøre?
- Sørg for at din hunds foder er af god kvalitet
- Tjek om din hund har fået noget i poten
- Tør hundens poter grundigt, hvis de er våde og fugtige.
- Efter gåture om vinteren, kan du skylle poterne med lunkent vand for at fjerne saltene. Tør poterne grundigt efterfølgende
4 kommentarer
*overdrevet tendens til at slikke og bide i og omkring sine poter, er det sandsynligvis en tegn på, at der er noget galt.* Der er ikke noget svar på den dyreadfærd, hvor det ikke er fysisk, men den dårlig vane…..
Kære Elvin
Tak for din kommentar!
Der kan være flere årsager til, at hunden slikker og bider i sine poter. Slikken og bid i poter er en naturlig del af hundens pleje af sine poter, og en måde hvorpå hunden rengører sig. Oplever man som hundeejer derimod en overdrevet tendens til at ens hund slikker og bider i og omkring sine poter, kan det dog være et tegn på, at der er noget galt. Overdreven slikken og biden i og omkring poterne kan være et symptom på allergi, fremmedlegemer i poten, insektbid eller svampeinfektion. Derfor er det vigtigt, at man som ejer er opmærksom på, hvis ens hund ændrer adfærd. Det er altså ikke nødvendigvis blot en dårlig vane, men kan være tegn på, at der er noget galt, som man som ejer skal være opmærksom på for at kunne hjælpe sin hund med at komme problemet til livs.
Du er altid velkommen til at kontakte Vuffeli, så vi kan kigge nærmere på din situation.
Rigtig god dag,
Lærke Birk – Vuffeli❤️
Kære Sofie,
Vores 9,5 år gamle Golden retriever, som får medicin for stofskifteproblemer laver gentagne slikkesår med sin forben efter at han i sommer blev opereret for et fremmedlegeme i poten. Ser ud som om slikkesårene udvikler en slags “hot spot”
Efter flere dyrlægebesøg med forgæves behandling med Isoderm, Apoquel har jeg ham mistænkt for foderallergi (han får pt. “almindelig” kornfri tørfoder.
Har du et godt råd til det helt rigtige foderprodukt?
Med venlig hilsen
Agner
Kære Agner,
Tusind tak for din kommentar!
Først og fremmest er det super godt at I har dyrlægen med inde over.
En af de mest hyppige årsager til foderrelateret allergiske reaktioner er allergi over for det animalske protein i foderet.
En allergi kan opstå uden varsel, og det betyder at en hund f.eks. kan blive allergisk overfor f.eks. kylling i foderet, selvom den har været vant til at spise foder med kylling tidligere. Derfor anbefales det at fodre med foderblandinger der indeholder en mindre anvendt protein kilde.
Vi har et foder som indeholder hvid fisk og sild – der er færre foderblandinger, som indeholder disse proteinkilder, og derfor er det mindre sandsynligt at ens hund er eller bliver allergisk over for dem.
Man kan her også anvende et fuldt hydrolyseret foder. Når en proteinkilde er hydrolyseret, så er dens aminosyre blevet opdelt i mindre komponenter/stykker via. hydrolysering. Disse mindre komponenter gør at hundens krop ikke kan genkende de proteiner, der typisk ville forårsage en allergisk reaktion i den samme hund – dvs. de fleste hunde der er allergiske overfor kylling, ville kunne spise hydrolyseret kylling, fordi kroppen ikke kan genkende allergenen.
Hvis I fodrer med en af disse fodertyper i 8-12 uger, kan I observere om det har en positiv effekt på hans slikken. Det er afgørende, at I ikke giver godbidder, menneskemad eller andre snacks, da det øger risikoen for en allergisk reaktion og dermed kan forstyrre resultatet. I kan i stedet bruge foderet som godbidder i denne periode.
Med venlig hilsen
Sine – Ernærings- og adfærdsekspert hos Vuffeli 🐾