Forside » Hundehelbred » Tandsten, tandskifte og tandproblemer: Sådan holder du din hunds tænder sunde

Tandsten, tandskifte og tandproblemer: Sådan holder du din hunds tænder sunde

hund kigger ned i tandbørstenVuffeli hundeblog

Dårlige tænder – og tandproblemer generelt – er desværre blevet et stort problem for mange hunde. Læs med.

Derfor søger mange hundeejere råd om, hvordan de kan sikre, at deres hunde har en god mundhygiejne, og forebygge potentielle tandproblemer. Desværre er der også mange hundeejere, der ikke er klar over, at tandproblemer er et udbredt problem for hunde, før skaden er sket.

Læs med, når vi giver brugbar vejledning med på vejen, så vi sammen kan sikre os, at din hund får den nødvendige hjælp til at holde sine tænder sunde.

Er det en god idé at børste tænder på sin hund?

Du kan selv gøre en kæmpe indsats for at forebygge tandproblemer hos din hund. Hos Vuffeli anbefaler vi, at du dagligt børster tænder på din hund og løbende tjekker, om din hunds tandkød er rødt og betændt. Lærer man sin hund at få børstet tænder tidligt i livet, vil det gøre det nemmere at fortsætte tandbørstningen, når hunden er voksen.

Mekanisk rensning i form af gnaveben er typisk ikke nok til at forebygge tandproblemer. Dog kan det anbefales at benytte gnaveben og sikre sig, at pillestørrelsen på hundens foder er optimal som et ekstra tiltag til forebyggelse af tandproblemer. På den måde kan hunden få brugt sine tænder og derigennem fjerne opstået plakdannelse på overfladen af tænderne. 

Hvis du ikke holder din hunds tænder ved lige, kan den få dårlige tænder. Det kan være meget smertefuldt for din hund, og det kan tilmed resultere i, at den skal have renset tænder under fuld bedøvelse.

Læs også: Er min hund syg?

Hvor mange tænder har en hund? Antallet vil måske overraske dig

Ligesom mennesket får hunden to sæt tænder igennem livet – først hvalpetænder og dernæst blivende tænder. Hvalpetænderne består af 28 mælketænder fordelt ligeligt i over- og undermund. 

tabel der fortæller om hvalpens tænder i talVuffeli hundeblog

Når hunden når en alder på 3-7 måneder skiftes hvalpetænderne ud med de blivende tænder. En voksen hund får i alt 42 blivende tænder, som fordeles på 20 tænder i overmunden og 22 tænder i undermunden. 

tabel der fortæller om voksen hundens tænder i talVuffeli hundeblog

Når hvalpen taber sine tænder

I forbindelse med tandskiftet fra hvalpetænder til blivende tænder vil hundens gummer klø meget, og hundens mælketænder vil falde ud. I denne periode vil man samtidig kunne opleve, at ens hund bider mere end sædvanligt i forskellige ting, netop fordi gummerne klør. Denne adfærd burde meget gerne ophøre, når de blivende tænder er vokset frem.

Hvornår skifter en hund tænder?

De blivende tænder burde som tommelfingerregel have meldt deres ankomst, når hunden er syv måneder gammel. Normalt vil hundens tandskifte fra mælketænder til blivende tænder foregå helt problemfrit, og det er heldigvis kun ganske få hunde, som oplever tilbageholdte mælketænder.

Læs også: Hvorfor lugter min hund ud af munden?

Hvad er tilbageholdte tænder?

Få hunde oplever problemer med tandskifte, som ikke forløber på normalvis. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at ens hunds tandstilling er korrekt, og at alle dens mælketænder er skiftet. Hvis hunden ikke har skiftet alle sine tænder, vil man ofte opleve, at det er enten fortænder eller hjørnetænder, der kan være tilbageholdte. Hvis hjørnetænderne ikke er faldet ud, vil der endda kunne opstå dobbelte hjørnetænder.

hund tænder - tænderne skal børstes hver dagVuffeli hundeblog

Symptomer på tilbageholdte tænder 

  • Tandkødsbetændelse
  • Skæve blivende tænder
  • Små tænder ved siden af de blivende tænder

Hvis din hund har tilbageholdte tænder, kan dyrelægen udføre tandudtrækning. Dette foregår under fuld bedøvelse af hunden – blandt andet for at undgå at skade dens blivende tænder. Det er vigtig at tilbageholdte tænder behandles i hundens hvalpeperiode, så hunden ikke risikerer at få følgevirkninger såsom skæve blivende tænder eller tandkødsbetændelse. 

Når du har sikret dig, at din hund fra hvalp af har et optimalt tandsæt, er det vigtigt at forebygge senere potentielle tandproblemer og lidelser i munden. 

Vuffeli hundeblog

Årsager til at nogle hunde skærer tænder

Nogle hundeejere oplever, at deres hunde skærer tænder, og det kan der være mange mulige årsager til.

Tandskifte

Hvalpe kan finde på at skære tænder, fordi deres gummer klør i forbindelse med tandskiftet fra hvalpetænder til blivende tænder. Når hvalpetænderne er faldet ud, og de blivende tænder er vokset helt frem, vil adfærden dog typisk forsvinde og er derfor umiddelbar ufarlig. Vær dog alligevel opmærksom på, om din hvalps signaler er et udtryk for anden smerte, som eksempelvis er forårsaget af tand- eller kæbeproblemer eller fejl i tandstillingen, der kræver behandling.

Unormal tandstilling

Andre hunde skærer muligvis tænder, fordi de har en unormal tandstilling. Igennem mange årtier er hunde blevet fremavlet med henblik på at frembringe specifikke udtryk og udseender – ofte fordi vi mennesker synes, de ser søde ud. Derfor er der mange hunde, der i dag lider af en eller anden form for genetisk ændring, som har resulteret i, at deres tandsæt ikke er optimalt, hvilket desværre kan medføre alvorlige gener og helbredsmæssige problemer.

Stress

En tredje mulig årsag, til at hunde skærer tænder, er stress. Der er mange grunde til, at hunde kan blive stressede. Hunden kan eksempelvis føle sig belastet på grund af mangel på hvile eller søvn, ændrede rutiner, nye indtryk eller larm. Stress kan også opstå, fordi hunden anskuer en ting eller situation som gør den utryg. Hvis hunden bliver skræmt eller bange for noget, kan det nemlig udløse nervøsitet, utryghed og anspændthed, hvilket afspejler sig i dens adfærdsmønster. 

Smerte

Hvis en hund skærer tænder, kan det også være et tegn på smerte. Det er derfor vigtigt at undersøge hundens mund og tandsæt for at identificere potentielle årsager til ubehag eller mere alvorlige helbredsmæssige problemer.

Som hundeejer kan det være svært at tyde sin hunds tegn på smerte, og ofte viser vores firbenede venner det sjældent, når de har ondt. Det er derfor vigtigt at tage sin hund til sundhedstjek hos dyrlægen. 

HUSK:
Kontakt din dyrlæge, hvis du har mistanke om, at din hund er syg eller utilpas.

Sådan kan din hund undgå tandproblemer, tandsten og plak på tænderne

Tandlidelser hos hunde skyldes ofte tandkødsbetændelse. Bakterier i munden lægger sig som et tyndt lag på tændernes emalje og bliver blandet med spyt og foderrester, hvilket kan udvikle sig til plak på tænderne. Hvis denne plak ikke bliver fjernet, vil der kunne opstå betændelse i tandkødet og en belægning af tandsten. Ved at børste tænder på din hund, kan du forebygge plak på dens tænder samt andre tandproblemer.

I værste tilfælde kan ubehandlet tandkødsbetændelse medføre paradentose, som vil kunne få tænderne til at løsne sig fra knoglen. Dette er ikke kun smertefuldt for hunden, men kan også resultere i, at den skal have trukket tænder ud, hvilket vil besværliggøre dens indtag af føde, fordi den mangler tænder til at tygge med.

Vuffeli hundeblog

Hos Vuffeli har vi udviklet en pilleform, der egner sig yderst godt til hunde med tandproblemer, som derfor har svært ved at tygge optimalt på foderet. 

Hvis du kunne være interesseret i at prøve en foderblanding med piller, der tager højde for din hunds tænder, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Læs også: Tørfoder til hunden: Find det bedste hundefoder [Guide]

1 Shares:
2 kommentarer
    1. Kære Ina,
      tak for din kommentar.
      Der kan være mange årsager til, at din shih tzu skærer tænder. Herunder kløe eller ubehag i tandkødet, forkert tandstilling, stress mm.
      Hvis du føler at det bliver til et problem, kan vi anbefale, at du tager til dyrlægen, der bedre vil kunne vurdere din sag.
      Du må endelig skrive hvis du har flere spørgsmål, så vi kan hjælpe dig bedst muligt!
      God dag,
      Lærke Birk – Vuffeli ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *