Som hundeejer har du måske hørt om kornfrit hundefoder. Men hvad betyder kornfrit hundefoder egentligt? Skulle det have en positiv virkning på din hund, eller er det decideret usundt? Vuffeli har i denne artikel samlet alt det, du skal vide om korn i hundefoder, så du bedst muligt kan træffe en beslutning om, hvad du vil servere for din firbenede bedste ven. Læs med!
Når man får muligheden for at vælge mellem korn eller ej, er der mange hundeejere, der vælger en foderblanding, som er uden korn “for en sikkerheds skyld”, fordi man tror, det er sundere – men ofte er det rent faktisk ikke tilfældet.
Både hundefoder med og uden korn kan være nærende for din firbenede ven, men der kan være specifikke forhold, som gør, at det ene eller det andet er mest hensigtsmæssigt for din hund.
Hvis du giver din hund foder med korn i, og du oplever, at den udviser fordøjelsesproblemer eller symptomer på allergi, kan det være en mulighed at prøve et hundefoder uden korn, som det vi tilbyder hos Vuffeli.
Læs også: Må min hund få gluten?
Hvorfor et kornfrit hundefoder?
Korn er en glimrende kilde til kulhydrater, som sammen med fedt og protein udgør kostens grundlæggende indhold. Men hvis korn er godt, hvorfor så vælge et kornfrit hundefoder?
Hundefoder uden kornprodukter er tit blevet anbefalet til hunde med tendens til allergi. Et foderskifte kan nemlig afhjælpe nogle hunde med visse problemer, der er relateret til allergi. Hvis din hund har oplevet udslæt, kløe eller hårtab, har du muligheden for at skifte foder og prøve et foderprodukt uden korn, der måske kan hjælpe din hund med førnævnte ubehaglige symptomer.
Dette betyder dog ikke, at et kornfrit foder er den eneste mulighed for en hund med allergi – tværtimod. De fleste allergier og foderproblemer behøver ikke at have noget som helst med korn at gøre.
Læs også: Har din hund allergi eller foderintolerance?
Umiddelbart er det utroligt sjældent, at hunde reagerer allergisk overfor eksempelvis gluten, som findes i hvede og andre kornsorter, og der er umiddelbart ikke nogen særlige fordele ved at give stivelse fra alternative kilder såsom kartofler eller ærter i stedet for ris, majs eller hvede.
Faktisk kan hundefoder med korn være med til at hjælpe hunde, der oplever problemer med fordøjelsen, som eksempelvis kan resultere i lind afføring. Korn indeholder nemlig fibre, der medvirker til at stimulere væksten af gode bakterier i hundens fordøjelsessystem og dermed sikre en god og sund tarmflora. Fibre medvirker desuden til, at hundemaden forbliver længere tid i hundens fordøjelsessystem.
Læs også: Hvilket hundefoder skal jeg vælge? Sådan finder du den bedste og sundeste hundemad
Hundefoder uden korn: Vores fodermuligheder hos Vuffeli
Hos Vuffeli kan vi tilbyde et abonnement til et kornfrit foder, hvis det er det, din hund har brug for. Vi udarbejder en foderblanding, der passer til lige præcis din hund og dens behov – bestil på nettet, og få foderet leveret lige til døren.
Vil du vide mere om Vuffeli og hvorfor danske hunde og hundejere elsker Vuffeli? Læs 6 grunde her: